|
Astrolog
Tina Reinhardt Hansen ✨ Kollektive
tendenser og strømninger De
store planeters aspekter og tegnskifte Senest
opdateret d. 1. juli 2026 Sommeren 2026 – en sommer som ingen anden ☀️🔥 🌩️⚡💥 🔥 Part
1 – 5 Uranus’ endelige indtræden i Tvillingerne april 2026 Saturns
endelige indtræden i Vædderen Neptuns
endelige indtræden i Vædderen Den Lille
Trekant, Den Store Konjunktion, De 4 Store Planeter & De 6 større cyklusser, der smelter sammen Uranus i Tvillingerne: 2025/26 – 2032/33 Eskalation: Saturn – Neptun Konjunktionen udløses af Pluto
og Uranus Saturn – Neptun Konjunktionen går ind i peakfase. Jupiters kvadrat til Saturn & Neptun
peaker også Den store Saturn – Neptun konjunktion: 2025 – start 2027 Plutos endelige indtræden i Vandbæreren ✨ ✨ ✨ ☀️🔥 🌩️⚡💥
🔥 De ydre planeters
indbyrdes Lille Trekant mønster, med de
store implikationer, trækker nu for alvor op igen frem mod deres historiske sommer
kulmination, denne gang med fuldstændig eksakte 0.00 peaks! Samtidig bevæger
Jupiter sig nu gn de sidste grader af Krebsen, inden sit tegnskifte til Løven
sidst i juni – og begynder allerede fra starten af juni, at gribe fat i alle
de ydre planeter, én for én. Den Lille Trekant
mellem de ydre planeter er i forvejen en ekstrem kraftfuld og
unik kombination, der taler for store og omvæltende forandringer, voldsom
energitilførsel, såvel som kraftige energiudladninger, en dans på knivspidsen
mellem kaos, destruktion, fangenskab og ny kreation, bevidsthedsudvidelse,
udvidede evner, frihed og berigende alternativer. Jupiters
involvering vil blot forstærke og forstørre hele baduljen yderligere. Så det tegner altså
til at blive virkelig vildt det her! Derfor må det nu
forventes, at hvad end som helt præcist kommer til at hænde de kommende
måneder, så vil det have implikationer og indflydelse på hvad der er hidtil
er blevet betragtet som ”normal livsførelse”. En stor del af det vil
selvfølgelig være videreudvikling, afledte konsekvenser og eftervirkninger af
hvad som allerede har fundet sted, under peaket af Den
Store Saturn – Neptun Konjunktion i februar og marts, altså
krigsoperationer og ikke mindst blokaden af energiforsynende produkter – men
der vil også komme andet og mere til, oveni, da der er tale om mange
forskellige energier og cyklusser, der konvergerer og kulminerer her i
sommermånederne. Jupiter er jo bl.a.
rejseplaneten, så som de fleste nok allerede har fornemmelsen af, på
nuværende tidspunkt, er der stærkt forhøjet risiko for at sommerens
udlandsferierejser kan byde på en masse bøvl, ændringer eller måske gå helt i
skuddermudder og fuldstændig forhindres … Men at ”gøre som vi
plejer” er bare slet heller ikke det energierne taler for, på nogen måder. Jupiter handler
også om tro og opfattelse. Religiøs fanatisme
kan let blive langt mere udtalt og spille en vigtig rolle i centrale hændelser,
konflikter og krigsførelse. Alle kan dog,
uanset trosretning og verdensbillede, hvad end vi snakker religiøst, mere
spirituelt, eller ateistisk og/eller videnskabeligt anlagt, komme til at
opleve ting, der ikke passer ind i nuværende forståelsesrammer, som dermed
automatisk sprænges. Alt vil ikke bare
forblive, som hidtil udlagt eller forstået. Herunder hører også
hele opfattelsen af den realitet vi lever i. Disclosure om at ”vi
ikke er alene” kan - som der jo i den grad nu er lagt op til - sagtens være
en del af det. For en del af os
har det dog været en realitet længe/altid, så hvad bekræftelser fra
officielle kilder, der har løjet om SÅ meget andet og dermed naturligvis
heller ikke i denne sammenhæng kan forventes at bringe lutter af sandheder på
bordet, egentlig vil afstedkomme, er jo så spørgsmålet. Men en kollektiv
forståelsesramme, der udvider sig og kommer til at indbefatte langt mere end før,
kan om ikke andet komme på tale – og det kan selvfølgelig også være vildt nok
i sig selv, alt efter hvordan ting udlægges, og (mis)bruges og reaktionerne
derpå. Selve sandheden om
hvad der ellers findes af andre former for ”intelligente væsener” i og uden
for denne verden og dimension, vil dog nok mest skulle tilnærmes i det
direkte selvoplevede og fra få andre troværdige kilder. Jupiter er også
vækst planeten. De
tidsåndsbeskrivende og forandrende ydre planeters nylige tegnskifte har allerede
for længst skubbet en proces i gang, som Jupiters involvering blot
accelererer yderligere, hvorved at vækst og værdi ikke længere vil kunne
findes i meget af det hidtidige lukrative. Yderligere omstilling vil finde
sted – så der
kan snart forekomme mange vilde, uventede og måske også chokerende
drejninger, før end noget lander engang, længere ude i fremtiden. Personlig udvikling
og vækst vil der imidlertid være rig mulighed for. Den Lille Trekant kaldes
jo også for Den Lille Talent Trekant, hvilket også vil sige at evner, der før
har gået for at være usædvanlige, herunder også ”paranormale” kan komme mere
indenfor rækkevidde for langt flere – og at de som allerede besiddes, kan
forstærkes og udvides yderligere. Det kan dog ikke
fornægtes, at der kan forekomme voldsomme udfordringer under denne sommers energi
onslaught, men for alle individer, som drømmer
om forandring og en anden måde at leve (dele af) deres liv på, er der tilgengæld
også energetisk back up, som aldrig før og sikkert siden, til at bryde ud af
nogle hidtidige udefrakommende begrænsende rammer, såvel som egne
forståelsesrammer af, hvad som egentlig er muligt og bare gøre det,
der ønskes og som føles rigtigt og meningsbetonet OG få det til at fungere. De ydre planeter
repræsenterer dog også alt det, som er helt ude af vores kontrol og denne
tematik forstærkes også af Jupiter, så der vil selvfølgelig være nogle ydre og
sikkert ret kaotiske rammer, der skal ageres i og indenfor. Men inden for disse
nye ydre rammer, som vi snart bliver klogere på, vil der så tilgengæld være
meget få andre rammer, der ikke kan brydes, hvis ønsket. Så det her er klart
en once in a lifetime opportunity, for
større livsomlægning. Er det ikke noget,
du decideret eftertragter, så er energierne imidlertid så kraftige at status
quo ikke bliver nogen option, så derfor gælder det faktisk så vidt muligt om at
gå energierne aktivt i møde ved at lede dem over i nogle ønskværdige
ændringer– eller næstbedst over i noget, der om ikke andet kan leves med, for
ikke at blive fuldstændigt overrumplet, på negativ vis. TIDSHORISONT,
TEMATIKKER, FALDGRUBER OG POSITIV, BERIGENDE BRUG AF DE FORSKELLIGE ASPEKTER. Der sker simpelthen
SÅ meget astrologisk set, her de kommende måneder, så vi må tage det lidt i
bidder😊 Men her følger en
oversigt over de førstkommende aspekter: (Udover det nedenstående
skal det også medregnes, at Danmark, som nation har Uranus
lige ovenpå MC’en fra d. 31. maj – d. 7. juli.) 1. JUNI: JUPITER – NEPTUN
TRIGONEN BEGYNDER AT TRÆKKE OP (PEAKER I JULI) Denne cyklus når nu
frem til trigon fasen, hvor energien bare flyder uhindret mellem de to
planeter, hvilket jo kan være både godt og skidt alt efter hvad det præcist
er, som ”flower.” Denne cyklus
startede i 2022 og er direkte forbundet med ”energikrise”, inflation, pris - og
rentestigninger, i kølvandet på en krig - og med de begivenheder, der har
fundet sted her i 2026, er der da også lagt i kakkelovnen til at samme
tematik nu vil videreudvikles, ”flowe og ekspandere” på nok ikke på særlig
ønskværdig vis for de fleste… Men hvad kan dette
”harmoniske” aspekt så ellers bruges til? På det personlige
plan kan kreativitet, skaber evner, empati, forestillingsevner og
visualisering også flowe og tages til nye højder og dermed vil udveje også
kunne findes. Dette er en super kreativ
og stærkt intuitiv og åndeligt funderet, frugtbar kombination, hvis der
formås at styre udenom blindgyder som at lade sin energi opsluge af
forhåbninger til falske frelserfigurer, øvrige illusioner og ren fantasi. Når vi når til
slutningen af juni vil alle de primære fem store planeter befinde sig i Luft
og Ild elementerne. Jupiter - Neptun trigonen vil også foregå fra to Ildtegn, (Løven &
Vædderen), når den bliver eksakt, men grundet cyklussens oprindelse i tegnet,
begge planeter hersker over; Fiskene, og at Jupiter stadig er i Krebsen lidt
endnu, er der her en mulighed for også at få Vandelementet med. For overhovedet at
kunne manifestere og skabe noget vellykket af varighed, skal alle elementerne
og begge polariteter inddrages – og Vandelementets inspiration og
forestillingsevner – som adskiller sig fra fantasi – er en helt igennem
nødvendig ingrediens, som er indkodet i denne cyklus. Herfra kan du også hente
det vand, du skal bruge til at vande dine intentioner, så de ikke tørrer ud
og dør, nu hvor de går i blomst, her i trigonfasen
og skulle ilden blive for voldsom er der her også en vandreserve til at kunne
slukke/dæmpe med. Guidance, intuition
og et indre kompas for hvad der er det rette og det forkerte at gøre i en
pågældende situation, kan også forefindes i denne kombination, for dem som
tuner ind – og kan lede dig til de rette og mest fordelagtige eksterne handlinger
for dig, som Ild elementet så tilgengæld giver dig selvtilliden, gejsten,
overskuddet og modet til at gennemføre i den ydre verden. 8. JUNI: JUPITER – PLUTO
OPPOSITION BEGYNDER AT TRÆKKE OP (PEAKER OGSÅ I JULI) Denne cyklus har
fokus på mørke agendaer, der skrider fremad med hastige skridt, men i den
sammenhæng også bliver langt mere åbenlyse og potentielt kan saboteres og
falde fra hinanden. Magtmisbrug,
ekstreme tiltag og lovgivning + de lovgivere der foretager dem, samt jurister
og frihedselskende folk, der råber vagt i gevær, hører denne kombination og
cyklus til. Hændelser og
tiltag, der ændrer gevaldigt på arbejds – og erhvervsliv, såvel som private
hverdagsliv og udfoldelsesmuligheder, på restriktiv vis, blev også indkodet i
denne cyklus, der startede i 2020, i Jordtegnet Stenbukken. Denne cyklus bærer
dog også store visioner for en ny æra, frihedskamp, oprør, protester, masse
meditationer, happenings, såvel som diverse individuelle tiltag og manifestationer,
alsammen med gennemslagskraft og målbar effekt, under daværende peaks af cyklussens start – såvel som et stærkt
sammenhold mellem frihedselskende, sandhedssøgende, spirituelle, kreative,
visionære folk, på kryds og tværs, med sig. Var du på en eller
anden vis på banen dengang, vil der denne sommer være modne frugter, der kan
høstes af de frø, du såede i 2020, denne cyklus er nemlig nået helt frem til
høstfasen. Andre kan, hvis
ønsket, forsøge at hægte sig på nu. Denne kombination er
nemlig for alle oplagt til at steppe mere ind i egen power og bruge den på
konstruktiv og berigende vis. Have klare
standarder for hvor lavt du (ikke) vil synke og hvad du vil finde dig i –
hæve dig over moradset, kaste lys over mørket og frigøre dig selv fra alle
former for undertrykkelse. Da denne cyklus -
der under peaket spænder over både Ild elementet og det mentale, idébaserede
Luft element, med det kølige overblik - startede i et Jordtegn, kan der også hentes
jordforbindelse, praktisk sans og selve den konkretiserende og
virkeliggørende del af det at manifestere nyt, anderledes og berigende i dit
liv. Og så har vi
alle fire elementer og både de introverte, feminine og de ekstroverte,
maskuline polariteter med – altså alt, hvad vi skal bruge for at få noget
REELT gennemført med succes. 9. JUNI:🍀 GUNSTIG VENUS – JUPITER KONJUNKTION – DE
”TO LYKKEBRINGERE” FORENES KL. 21.59 ⭐⭐ Grundet sommerperiodens
mere udfordrende energier, kan det være særlig fordelagtigt at tune ind på
lige denne gunstige kombination og få noget positiv og opløftende energi med
dig til at styrke dig på undervejs. Kombinationen byder
på potentiale for vækst, abundance, velvære,
trivsel, optimisme, livsglæde, lykkefølelse, held og medvind - og i Krebsen
også på energimæssig beskyttelse, som der helt sikkert kan blive ekstra brug
for. Via denne
kombination kan der, uanset hvad der ellers sker, (og der er andre udfordrende
og turbulente energier på bagtæppet, så der skal holdes fokus her!), skabes
en gateway til velmenende, hjælpende, støttende kræfter og energier, således
at du faktisk altid har/får, det, du har brug for, selvom du ikke
nødvendigvis kan lægge dig fast på eller styre, hvor det præcist skal komme
fra – og du kan skabe og opnå beskyttelse, så mere negative energier og
oplevelser preller af eller i hvert fald ikke påvirker dig og dine kære, i
samme grad. Denne kombination, midt
i andre turbulente energier, er en stærk reminder om: Hvis nogle ting
ikke længere er muligt, vil der altid kunne findes andre muligheder og
udveje, der også kan være gunstige og berigende. Tabes noget, kan
andet vindes – og er du i samklang med disse to lykkebringere VIL noget
vindes. Med andre ord kan
du her finde ind til en stærk tro på at det hele nok skal gå, som kan bære
dig igennem mangt og meget. Rent visuelt kan
Venus og Jupiter allerede nu ses nærme sig hinanden på aftenhimlen efter Solnedgang,
mod vest, det samme vil deres møde d. 9. kunne, her rimelig lavt på himlen.
Brug evt. dette syn til at styrke og fastholde dig i din manifestation af
beskyttelse, vækst, abundance, medvind, held
og velvære, selv midt i stærkt urolige, turbulente og udfordrende tider. Herefter begynder
Den Lille Trekants langsider – altså de ydre planeters indbyrdes aspekter –
at gå i peak én efter én, i perioden fra d. 11. juni – 3. juli, frem mod en fuldstændigt
vanvittig energikulmination af hele molevitten fra midten af juli. Men kom i første
omgang godt ind i juni. ☀️🔥 🌩️⚡💥 🔥Part 2: Her fortsættes
gennemgangen af sommerens mange markante aspekter. 11. JUNI: NEPTUN
& PLUTO GÅR IGEN IND I EN PEAKFASE AF DERES MANGEÅRIGE SEKSTIL Dette er den første
side af Det Lille Trekant mønster, med de store komplikationer mellem de ydre
planeter, der nu går i decideret peak igen. Denne kombination forener
utopi, idealisme, længsler, der går ud over denne verden, efter noget højere
og finere, hvad end det betegnes som guddommeligt el noget andet - med mere
mørke destruktive kræfter. Tilsammen giver det
opfattelsen af at noget må rives helt ned, destrueres fuldstændigt, førend
der kan nås frem til det bedre og mere højfrekvente. ”Det bedre og
højere” kan naturligvis tolkes på ufattelig mange forskellige måder og
afhænger helt og aldeles af øjnene der ser. Der kan både være noget
rigtigt i, at ting kan være kommet så langt ud, at det simpelthen er nød til
at brase sammen og fade helt ud, førend vi kan komme videre. Men alt efter
hvordan denne kombi præcis sættes i brug, kan den
også være enorm farlig. For det ”noget”,
der skal destrueres, for at nå frem til the promised
land eller hvad forestillingen nu ellers måtte være, kan for nogle også være
andre levende væsener, der ”står i vejen” – og så er det, som set utallige gange
før under denne lange sekstil fase, at vi bevæger os over i uhyrligheder som
folkemord, etniske udrensninger og totale ødelæggelser af gamle kulturskatte
o.l. Så denne
kombination er yderst sprængfarlig, når den kulminerer – og især nu, hvor den
også modtager forstærkning fra andre kraftfulde planeter denne sommer… Denne kombi handler også om viden om den menneskelige psyke og
sind – hvad der motiverer og påvirker os, hvad der optager, fascinerer, forfører,
tryllebinder og hypnotiserer os, hvad der healer, hjælper, gavner og løfter
os, men også hvad der kan vildlede, bedrage eller helt nedbryde og ødelægge
os. Under en peak fase,
som denne, er der derfor stærkt forhøjet potentiale for brug af deciderede
traumebaseret mind control metoder på et kollektivt
plan, som et middel til at føre menneskeheden et specifikt sted hen, som
måske nok er ønskværdigt for nogle få forskruede individer, men bestemt ikke
for resten af os. Så højsæson for alle
former for manipulation, social engineering, psy ops, false flags og propaganda. På det personlige
plan kan kombinationen af disse to med fordel bruges til at udvide egen viden
om egen psyke, sind og indre – og ligeledes til at sætte sig mere ind i nogle
af ovennævnte metoder, da kendskab til dem, gør dig langt mere
modstandsdygtig overfor manipulation og bedrag. Egen brug af
diverse hypnotiske, dybde psykologiske og forskellige spirituelle discipliner
kan være behjælpelig i forhold til at heale og bearbejde, for derefter at
kunne bevæge dig i en mere positiv retning. I egne liv kan
denne kombination også på anden vis bruges til at lægge noget uønsket
fuldstændig bag dig og starte på en frisk og bevæge dig henimod det, som du
anser som en forbedring. Kunstformer, der
både taler til - eller som selvudøvende udtrykker - noget dybere i dig
personligt, såvel som noget universelt, kan også være en måde at bruge denne
kombination konstruktivt og berigende på. Du kan
lytte/genlytte til en deepdive af Neptun – Pluto
kombinationen og sekstilen og dens mange
forskellige facetter her
og her
, nu hvor den under peakfasen bliver yderst relevant
og allestedsnærværende igen. Omkring samtidig
begynder et andet planet par også at gå ind i en sekstil fase, frem mod et peak i juli. JUPITER – URANUS
SEKSTIL (PEAKER I JULI) Denne Jupiter –
Uranus cyklus havde sin start i 2024. Kombinationen
omhandler bl.a. ny teknologi og dens videreudvikling og ”fremskridt”, såvel
som hele den alternative verden og begivenheder, der typisk optager
alternativt interesserede. Jupiter og Uranus kombinationen
kan byde på hype, begejstring og frygt i ét, bizarheder, fanatisme og vanvid. Under cyklusstart
skete der yderligere gennembrud på AI fronten og der var fuldstændig vild og
overdreven hype omkring en total Solformørkelse i USA. Denne sommer, hvor
cyklussen når til sit næste stoppunkt med sekstilfasen,
bliver det interessant nok så enkelte dele af Europa, der står over for en
total Solformørkelse – mens resten af Europa, inklusive herhjemme vil opleve at
en ualmindelig stor del af Solskiven formørkes d. 12. august. Starten på denne
2024 cyklus gav også et ret godt eksempel på hvordan ting, tidshorisonter og
vores adfærd bare er accelereret med årene. Jupiter og Uranus
er begge fremtidsorienterede. De to foregående
Jupiter – Uranus cyklussers start, handlede om hype og kiggen
frem mod begivenheder i årene lige efter cyklusstart; i slut 90’erne handlede
det om ” Nostradamous Storkors Solformørkelsen” i
august 1999 & årtusindeskiftet, og i 2010, handlede det om den famøse 21.
12.12 dato - og Maya kalenderens ”slutning”. I 2024 var vi
imidlertid nået dertil, hvor at hypen centrerede sig om en total
Solformørkelse i USA, der fandt sted i samme måned lige op til J-U cyklussens
start i april. Men uanset om
fascinationen af de her enkeltdatoer, som griber rigtig mange, handler om
noget længere fremme eller i allernærmeste fremtid, så betyder denne fokus og
alle de forventninger, forhåbninger, såvel som al den frygt, der projiceres
over på en enkelt udvalgtt dato, at der uundgåelig
vil opstå desillusion og tab af opmærksomhed, når den her store og
altafgørende ting, så ikke på fuldstændig tydelig vis, sker lige den dag. Det vil sige at al
den bevidsthedsudvidende, opløftende, udviklende og meningsbetonede energi,
som denne kombination kan byde på – også på en mere varig bane - afledes og fizzler ud og går i glemmebogen. Og det kan der jo meget
vel være nogle, der har en klar interesse i… Så det er vigtigt
at opfatte og aktivt bruge disse energier, som en del af en langt længere
proces, frem for noget der skal foregå og overstås/ændre alt på en enkelt dag
og ”ellers kan det være lige meget”. Men det giver måske
også lidt sig selv denne sommer, da den er så propfyldt med så mange markante
datoer og perioder, at det alligevel ikke nytter noget blot at fokusere på én
af dem. Men det betyder ikke,
at der ikke kan forekomme overdreven hype og afledningsforsøg. Så vær opmærksom på
det, hvis du gerne vil have noget reelt og varigt ud af energierne. Jupiter og Uranus
er også begge ”himmelguder”, så tilsammen giver de en stærk fokus på
himmellegemer, flyvende objekter, rumkraft og himmelrum – og alt hvad der nu
kan findes derude. Under cyklusstart
var der ud over formørkelsen også mange aparte, store Soludbrud. Hvad nært
forestående sekstilfase angår, har vi allerede flere
ting, der tydeligvis relaterer sig til denne kombination, på bedding; en
hypet børsnotering af en rum aktie og en ligeledes hypet space &
disclosure film premiere. Ligesom der også er lagt op til mere disclosure i
den såkaldte virkelige verden + at vi om et par måneder jo så har den
føromtalte totale Solformørkelse. Oprør og sociale
uroligheder hører også disse to til, så det er der uden tvivl ekstrem stærkt
forhøjet potentiale for, denne sommer, både grundet dette og også andre kraftfulde
aspekter, der peger i samme retning. I forbindelse med
cyklusstarten i Jordtegnet Tyren i 2024, var der oprør og mange
demonstrationer omhandlende landbrug, fødevareproduktion og vilkår (hører alt
sammen under Tyrens domæne). Såvel som utallige
protester rundt omkring mod krigshandlinger og krigsforbrydelser. Så det er også
indkodet i denne specifikke cyklus. Derudover kan denne
kombi tale for flere og større nedbrud, der har rod
i it systemer, el og strøm. Dette aspekt er også
et blandt flere der taler for forstyrrende issues med flyrejser. På det personlige
plan kan denne planetkombination med fordel bruges til alle former for
personlig udvikling, bevidsthedsudvidelse, opvågning og frigørelse,
udforskning af alternative metoder og egen skabelse af nye berigende
alternativer. Jupiter &
Uranus er de to mest frihedselskende planeter af dem alle, så når de er
harmonisk forbundet er der er backup til alle former for frigørelse og forandring,
dér hvor du nu måtte finde det relevant. Du kan også bruge
energien til at lade dig begejstre og opmuntre – men lad dig, som tidligere
nævnt ikke vildlede og aflede over i en blindgyde. Som du kan se, når
part 1 og 2 sammenholdes, så vil der allerede i løbet af denne uge, være gang
i ualmindelig mange stærke energier på en gang. Men det slutter
bestemt ikke her, bare i resten af juni måned går Asteroiden Chiron ind i
Tyren d. 19 og en anden side af Den Lille Trekant går i peak; når Uranus og
Neptuns sekstil begynder at peake fra d. 24 og Jupiter går ind i Løven d. 30. For slet ikke at
tale om juli 😅 Men alt det tager
vi i efterfølgende updates. ☀️🔥 🌩️⚡💥 🔥Part 3: D. 19. JUNI: CHIRON
GÅR IND I TYREN Et par dage før
Sommersolhvervet, der skyder et fuldstændigt vildt sommerkvartal i gang,
skifter Asteroiden Chiron tegn på fredag og går ind i Tyren og vil tilbringe
det meste af sommerkvartalet her, for derefter at vende tilbage til Vædderen og
så gå endegyldigt ind i Tyren til næste forår. Så dette er kun en
generalprøve. Men sammenfaldet med lige netop disse sommermåneder, hvor der
finder en historisk kulmination af øvrige kraftfulde planetenergier sted er
yderst interessant og sigende. Det er i øvrigt tit
dét Chiron gør; understøtter og forstærker tematikker, der allerede kan
aflæses på anden vis, af andre placeringer og aspekter mellem de
”ny-klassiske” planeter og tilføjer så nogle ekstra facetter. Vi har indtil for nyligt
haft Tyrens tegn accentueret via en ydre planets tilstedeværelse i tegnet
(Uranus) så Tyrens domæne og tematikker er ret velkendte og friske i
hukommelsen: Natur, landbrug,
afgrøder, fødevarer, mad, alle øvrige former for basale ressourcer og
forsyningen af dem. Ejendomme og ejendele. Økonomi, værdier, priser, valutaer
og betalingsformer. (Bemærk i øvrigt
hvordan at dagligvarehandlen sjovt nok lynhurtigt kunne finde ud af at sætte en
masse priser ned, så snart Uranus havde forladt Tyren og var gået ind i
handelstegnet Tvillingerne. Denne sommer og
igen fra 2027 kommer der dog imidlertid fornyet fokus på Tyrens domæne
igen…). Hvis vi ikke
allerede havde regnet ud, at den krig og blokade, der blev iværksat under
peaket af Den Store Saturn - Neptun Konjunktion, i februar og marts, uanset
om aftaler nu indgås og overholdes eller ej, uundgåeligt vil have
konsekvenser og eftervirkninger, der netop kan begynde at lande og blive virkelig
mærkbare i løbet af Sommerkvartalet, så skærer Chirons ankomst til Tyrens
tegn det ud i pap for os. Derudover taler
Chiron i Tyren også ind i samme tematik, som den igangværende Jupiter –
Neptun trigon der, som tidligere gennemgået går i peak i juli, og også hælder
mod endnu større inflation, rente - og prisstigninger… Chiron blev faktisk
opdaget, mens den lige havde stukket hovedet indenfor i Tyren sidst, i 1977 –
og gik så efterfølgende full on ind i
tegnet i 1978. Så det er altså kun
anden gang, at vi – efter vi som menneskehed er blevet bevidste om Chirons
eksistens som himmellegeme– skal opleve et Chiron ophold i Tyren. Sidst var der
unægteligt issues og kriser, der relaterede sig direkte og meget utvetydigt
til Tyrens domæne: Der forekom ekstrem
høj inflation og oliekrise, der var ejendomspriser, der toppede og så faldt
drastisk, der var et verdensomspændende fald i kornproduktion og et decideret
landbrugskollaps, med mange konkurser til følge. Med de ting, der allerede
er foregået frem til nu, må der jo siges at være ualmindeligt høj risiko for
at noget lignende kan forekomme, på nogle af Tyrens områder. Sult og hungersnød
blev også noget, der virkelig optog hele verdenen dengang, på et helt andet
niveau end tidligere. Fokus på
sultkatastrofer og det uetiske i dem, var et kæmpe topic.
Det blev f.eks.
forbudt at benytte sult og blokering af adgang til fødevarer, som
krigsførelse og indskrevet i Geneve konventionen, samme år som Chiron blev
opdaget i Tyren. De efterfølgende år
kom der også forhøjet fokus på, at disse katastrofer, ikke nødvendigvis
handlede om mangel på mad, men langt mere om adgangen til de fødevarer
og afgrøder der nu engang er, altså distribueringen og fordelingen af den. Mange, der var børn
i slut 70’erne og 80’erne vil sikkert også huske formaninger i stil med ”du
skal altså spise din mad op, der er andre børn i Afrika, der sulter”, så
tematikken kom også helt ind til middagsbordet, i de enkelte hjem og
påvirkede herhjemme. Nogle – især blandt
dem, der selv er født med Chiron i Tyren - har måske endda ligefrem hørt så
meget på det, at det guilt trip kan
have været en medvirkende faktor, blandt flere andre naturligvis, til at
skabe nogle egne issues omkring mad og spisevaner. Chiron henviser
generelt gerne til sår, der aldrig helt kan hele, problemer der aldrig fuldt
ud kan løses og udryddes, hvilket sult og nød, da heller ikke er blevet på
verdensplan. Men fokus, opmærksomhed,
anderledes tænkning om et emne og nye tilstræbelser og tiltag kan alligevel
godt forbedre noget – også en hel del. Så der kan
undervejs komme skorpe på såret om ikke andet – og måske til sidst blot
efterlade et lille ar, hvis vi skal stile højt. Chiron er også
forbundet med egne smertefulde erfaringer, der hen ad vejen kan vendes til
viden, der kan berige både én selv fremadrettet, såvel som hjælpe andre, når
den videregives. Samlet set har Chiron
altså en tendens til både at være involveret i kollektive kriser og
katastrofer, såvel som mere personlig smertelige oplevelser, sår og ar på
sjælen – og i Tyren også rent kropsligt - i forskellige grader, men også
stræben efter healing, løsninger, nye lærdomme og måske ligefrem opnået
visdom, der kan gøre en reel forskel fremadrettet. På det individuelle
plan, kan Chiron i Tyren med fordel bruges til at sætte fokus på forhold til
egen krop. At lytte mere til og
respektere kroppens intelligens og finde visdom i den. Diverse healende
metoder, der tager sit udgangspunkt i kroppen, sanse og nervesystem kan være
relevante. At bruge og
indtænke fødevarer, mad, naturprodukter og naturmedicin som healingsmetoder i større grad. At dyrke mere
spiseligt og healende selv. Større samklang med
naturen og dens rytme som et healende, berigende og beroligende modsvar til
verdenens vanvid og livet i 2020’erne. Tiden omkring
Chirons opdagelse bragte i øvrigt også et kæmpe surge
i diverse alternative interesser, discipliner og naturmetoder og åndelighed. Sammenholdt med den
nuværende Lille Trekant mellem de ydre planeter, kunne der også sagtens
skabes en opdateret version af noget lignende, her i anden del af 2020’erne. Enhver kan i hvert
fald selv vælge at gøre mere brug af den slags, hvis ønsket. Og allerede i næste uge går endnu
en side af Den Lille Trekant så i peak – denne gang drejer det sig om Uranus
& Neptun. 24. JUNI: URANUS
& NEPTUN SEKSTIL GÅR IND I PEAKFASE IGEN Her mødes utopi og
idealisme, længslen efter noget bedre og højere med den opfindsomhed og de
metoder, der skal tilvejebringe fremskridt hen mod det ønskede. Det være sig via
videnskabelige og teknologiske gennembrud eller gennem alternative metoder,
frigørelse og oplysning, f.eks. om hidtil hemmeligholdt/undertrykt viden,
kunnen og ressourcer. Under alle
omstændigheder vil der forekomme stærke reformerende drivkræfter, når denne
kombination går i peak. Ligesom det
afhænger af øjnene, der ser, i forhold til hvad det ”bedre” og ”højere”
egentlig er, kan de metoder der tages i brug for at nå frem til målet også
spænde fra det konstruktive og berigende til det totalt destruktive. Ydre planeter kan
let blive meget ekstreme og dermed også potentielt farlige. Igen afhænger alt
af, hvordan de sættes i brug og hvad vi hver især samtykker til. Du kan
lytte/genlytte til meget mere om Uranus – Neptun cyklussen, der startede i
1990’erne og den nuværende sekstilfase, der undervejs
kan byde på mærkværdige og uventede alliancer, skift i opfattelser,
ideologier, som mister grebet, ændringer af internettet og et EU under
forvandling – her:
(starter 6.30 minutter inde i afsnittet). Kombinationen
handler også om bevidsthedstilstande ud over det sædvanlige. Så på det
personlige plan er dette endnu et aspekt, der kan bruges til bevidsthedsudvidelse,
højnelse og ønsket reformering af egen levevis. Som tidligere
gennemgået er forandring uundgåelig – så det gælder nu om at skabe ønskede
forandringer. Dette aspekt
kombinerer også sandhedssøgning, fritænkning, oplysning og det kølige
overblik, med spirituelle, intuitive evner og empati. Det kan handle om
personer og grupperinger, fra begge alternative nicher, der går sammen i et
frugtbart samarbejde. Det kan også handle
om selv at kombinere begge former for evner, kvaliteter og interesser og
sætte dem i konstruktiv brug. At gå i nye
retninger, finde kreative løsninger og udveje ved at tænke ud af boksen og
intuitivt fornemme dig frem. Der kan være enorme
mængder af inspiration og nærmest geniale indfald at hente i denne
forbindelse. Next up: Jupiter går
ind i Løven d. 30. juni. Uranus & Pluto trigonen går ind i sin peakfase
d. 3. juli, hvorved hele Den Lille Trekant så er i peak. Hav forinden et glædelig
Sommersolhverv i weekenden ☀️ Nu bliver det for alvor sommer – og helt
sikker en uforglemmelig en af slagsen! D. 30. JUNI: JUPITER I LØVEN ⭐🍀 ♌🦁☀️ På tirsdag går Jupiter ind i Ildtegnet
Løven, hvor den vil befinde sig lidt over et års tid frem til sommeren 2027
og i den sammenhæng kaste lys over og skabe forøget fokus på Løvens domæne. Kollektivt består Løvens domæne af: Stats – og religiøse overhoveder og ledere,
de royale, kendte, berømte, stjernerne, toppen af samfundet, ”eliten” og når
der er ekstra fokus her, som nu med Jupiters ankomst + at 2026 – 2027 i
forvejen også er en periode, med formørkelser i tegnet, handler det ofte om
en eller flere af disses opstigning/ ankomst til magten/toppen eller deres fall from grace,
afsættelse, tilbagetrækning, abdicering eller død. Løven er i sig selv kendt for til tider
godt at kunne være ”for meget” og selv om Løvens modsvar vil være at andre
bare er ”for lidt”, hvilket i nogle sammenhænge såmænd også kan være ganske
rigtigt, så vil der med den forstærkende og overdrivende Jupiter inde over,
nu ikke være nogen stop klods overhoved. Så kollektivt set, kan det let kamme over i
stærkt forøget forekomst af drama, oppustede egoer, selvforherligelse og
narcissisme taget til et helt nyt og decideret kvalmende niveau. Diverse overhoveder, andre selvophøjede
enkeltkarakterer og grupperinger, herunder føromtalte elite, vil i den
sammenhæng formodentlig ikke engang længere gide at lade som om, at de har
nogle former for forpligtelser eller hensyn at tage over for andre mennesker.
Hvad ”undersåtterne” mener vil være
irrelevant. Ting som ”folkestyre” og ”demokrati” var alligevel blot et
skalkeskjul i en tidsperiode, som nu helst skal være ovre, hvis det ellers
står til dem. Tendensen har allerede været tiltagende
gennem flere år nu, men kan nu kulminere. Maskerne ryger af. Der kan også forekomme både interne og
eksterne magtkampe blandt diverse ego-maniacs, om
hvem der skal have mest opmærksomhed og/eller sidde på magten, i denne nye
æra - og forbundet med Vædder planeterne (Neptun og Saturn), kan det
selvfølgelig også udvikle sig til decideret bekrigelse. Her kan nogle af
”undersåtterne” så være tiltænkt en ikke uvæsentlig rolle, som dem der på
forskellig vis skal i kamp for deres ”overlords.” Da Jupiter står over for Pluto i
Vandbæreren og samtidig er forbundet med Vandbærerens hersker Uranus, spiller
Jupiters ankomst i Løven dog også direkte ind i en stigende anti-elitær
tendens. Dels kan mange flere simpelthen nu få nok
af elitær og/eller anden øvrig ego-trippende
adfærd, handlinger og fremfærd, da ting alligevel kan blive for
grumme. Derudover kan der også være dem, der puster
til ilden, bare med det formål at bringe mere konflikt og splittelse ind i
verden. ”Eliten” selv er dog heller ikke kun
repræsenteret ved Løvens tegn, men gør også kraftig brug af Vandbærerens domæne,
gennem teknologi, AI og digitalisering af nærmest alt. ”Tech-kransekagefigurene”
er selv en del af eliten nu og deres produkter spiller en væsentlig rolle i
forsøget på at få indført et teknokratisk neo-feudal styre, hvor en lille
ophøjet kreds efter planen skal udstikke alle retningslinjerne, sidde på
”tronen” og alle goderne. Mens resten af menneskeheden så med lethed vil
kunne overvåges, kontrolleres og undertrykkes fuldstændigt og dermed må klare
sig med meget lidt og hvis der ikke makkes ret, så med endnu mindre
eller slet ingenting… Vandbærer – Løve aksen repræsenterer
imidlertid også alle dem, der gennemskuede disse skumle planer for længe
siden. De sandhedssøgende, frihedskæmperne,
fritænkerne, rebellerne, de kreative og skabende og alle med stærk kontakt
til deres guddommelige gnist, hvoraf nogle har forsøgt at inspirere, oplyse,
advare og frigøre deres medmennesker. Jupiter i Løven versus Pluto i Vandbæreren bringer
som tidligere gennemgået også hele denne forsamling mere i fokus igen. Løven omhandler også individet generelt–
altså os alle, uanset hvem vi er og hvordan vi anskuer os selv. Heriblandt kan der netop være dem, der har
så meget selvrespekt og er så meget i kontakt med deres lys og gnist, at de
nægter at lade sig styre og dominere af lavfrekvente væsener - og som nu kan
blive yderligere bestyrket i deres sag. Andre kan modsat blive inviteret til nu at begynde
at tænke og tro noget mere om dem selv – og højne deres standarder, styrke
deres selvtillid og tiltro til egen formåen. Andre igen, der måske i forvejen har en
tendens til meget høje illusoriske tanker om dem selv - enten åbenlyst eller
mere i det skjulte - og føler sig berettiget til særbehandling, kan under
denne indflydelse godt kamme fuldstændig over og blive totalt ulidelige for
omgivelserne, hvilket naturligvis også kan give bagslag. Vi har nu tre store planeter i hhv.
Vædderen (Saturn & Neptun) og Løven, to tegn, der begge omhandler
individet og Selvet, så rigtig meget vil altså hvile på den enkeltes skulder
i forhold til hvilke valg, der træffes i denne nye tidsæra og hvilken
fremfærd, der udvises – individerne kan dog også sagtens finde mere sammen i
interessefællesskaber med andre ligesindede. (Vandbæreren). Jupiter vil nu det kommende år bevæge sig
gennem det/de huse og livsområder, hvor Løvens tegn befinder sig i dit individuelle
horoskop og sætte ekstra fokus dér. Har du vigtige placeringer i Løven vil
disse således få ”fornemt” Jupiter besøg, det kommende år. Det kan være gunstigt, bringe vækst og
personlige udviklingsmuligheder og i nogle sammenhænge også decideret held,
medvind, fremgang og succes på de involverede områder. Men grundet den heftige energi Jupiter
modtager fra andre ydre planeter kan oplevelsen også godt blive noget mere
vild og overvældende, hvad placeringer i første del af Løven angår. Her kan du blive skubbet ud i føromtalte
udviklingsmuligheder med et ordentligt puf, men kvantespring kan også
forekomme. Det er imidlertid klart at placeringer, der
samtidig modtager en udfordrende opposition fra Pluto, (som det kommende år
bevæger sig mellem de 3 -7 grader) – ikke bare vil opleve Jupiter som
udelukkende ”held og lykke”. Men det ændrer ikke på, at Jupiter i Løven
med fordel kan bruges af alle – uanset placeringer i tegnet eller ej - til at
være mere kreative, legende, skabende, lade lysten styre værket og sætte sig
selv mere i centrum for egen livsførelse, i større grad være kaptajn på eget
skib - og så længe at alle lige husker på, at der også er andre til stede,
som skal have mulighed for at gøre nøjagtig det samme i deres liv, kan det
ikke gå helt galt. Der er stor forskel på i højere grad at
tage styringen over eget liv og så at ville dominere og decideret undertrykke
andre. Formår du at lægge det rette snit, vil der være
kreativitet, skaberkraft, fornyet inspiration, lys, livsgnist og gejst i
overflod at hente. Løven er hjertets tegn, så det vil i høj
grad være en tid, hvor det er oplagt af finde modet og styrken til at følge
dit hjerte og i større grad leve et hjerte - & kærlighedsbaseret liv,
uden frygt. Løven er også tegnet for guld. Mens
Jupiter, i sin egenskab af vækst planet, det forgangne år gik gennem tegnet
for sølv, Krebsen, nåede sølv undervejs til et vildt historisk peak og er stadig
trods volatilitet og fald, langt, langt højere end forinden. Boligmarkedet en anden ting fra Krebsens
domæne, der også oplevede nogle vilde stigninger. Det vil i løbet af det næste år vise sig om
guldet gør kunsten efter, mens Jupiter går her. Der er i hvert fald stort
potentiale herfor, trods mulig volatilitet undervejs. Solen, solenergi og andre varmekilder kan
også komme mere i fokus og vækst. Løven er tegnet for sol, højsommer og varme
og Jupiter kan forstærke det hele, med flere hedebølger, ekstreme
temperaturer, tørke og brande og potentielt også vilde Sol udbrud til følge. Løvens domæne består derudover også af
ferietid, fritidsaktiviteter, hobbyer, kreativitet, underholdning,
fornøjelser, spil, leg og ting, der henvender sig til børn og barnlige sjæle.
Løven og Jupiter kan meget hurtigt blive
enige om at have det sjovt og skabe en fest uden lige, men der går dog et stykke
tid førend Jupiter bare kan udfolde sig fuldstændig frit på Løvens domæne, da
den er bundet op af turbulente og mere udfordrende planet energier til ind i
efteråret. (Jupiter udløser både Chiron, Pluto, Neptun, Uranus og Saturn på
sin vej denne sommer) Så her i sommerkvartalet kan der sagtens
også forekomme adskillige forstyrrende elementer, der kan influerer negativt
på muligheden for at have det sjovt og fornøjeligt, gøre det man har lyst til
og nyde sin ferie – eller i hvert fald lige på den måde man måske havde
forestillet sig forinden. Jupiter er jo også rejseplaneten og med de
aspekter, den indgår i + en Uranus i Tvillingerne, der skaber stærk
ustabilitet på bl.a. transportområdet og en Merkur der også går retrograd d.
29. juni, taler rigtig meget for at nogle af disse forstyrrelser vil handle
om ualmindeligt meget bøvl og større udfordringer med at komme rundt omkring,
både i ind og udland… Og som tidligere gennemgået i denne ”Sommer
som ingen anden – serie” er der også meget kraftfulde, volatile og
sprængfarlige energier denne sommer, der vil skulle have et eller andet form
for afløb. Så festen Jupiter i Løven kan skabe, kan
også sagtens gå over i noget a la ”Party like it’s
1999” – feste
og give total los, trods – eller måske ligefrem fordi, at noget nær
”verdens undergang” vil føles som nært forestående. Denne tematik taler sommerens totale
Solformørkelse i Løven d. 12. august (op til 84 % tildækket her i DK), i øvrigt
også lige ind i, da den finder sted netop lige ved den famøse 1999 Nostradamous formørkelsesgrad. Men det vender vi tilbage til senere på
sommeren. Nu og her må du i første omgang have en god & HOT sommerweekend😅 og komme godt med Jupiter ind i Løven tirsdag kl. 7.52. ⭐🍀 ♌🦁☀️ Freedom Truth Light ☮️
&❤️ Tina PART 5: ☀️🔥 🌩️⚡💥 🔥 LET’S GO
CRAZY: NU GÅR DET LØS D. 3. JULI: URANUS OG PLUTOS TRIGON GÅR IND
I PEAKFASE Det sidste aspekt indeholdt i Det Lille
Trekant Mønster mellem de tre ydre planeter, går nu også ind sin peak fase,
frem mod 0.00 eksakthed, senere på måneden. Det drejer sig om de to helt ustyrlige
drama basser Uranus & Pluto - en kombination, man altid kan være fuldstændig
sikker på vil levere vilde og syrede begivenheder og få flere til at gå amok,
når de danner indbyrdes forbindelser og kulminerer, som nu. Omfattende samfundsmæssige og sociale omvæltninger,
mod kulturers opståen/fremgang, nye og anderledes normer og livssyn, der
indfinder sig. Fokus på borgerrettigheder. Strejker, demoer, oprør,
revolution, afsættelser. Højprofilslikvideringer. Fokus på atomkraft/ våben.
Eskalation af krig, såvel som forøget modstand imod krig. Nedbrud
eller andre issues med strøm, internet, it og digitale løsninger. Større ændringer
i arbejdsliv & på jobmarkedet. Bizar, vanvittig, voldsom og potentiel
farlig adfærd er noget af det, Uranus – Pluto cyklussen kan byde på. Du kan lytte/genlytte til meget mere om denne
vilde og crazy kombination og cyklus, der startede i 1960’erne, i første del
af afsnittet, her
På det personlige plan kan kombinationen
med fordel bruges til at skabe ønskede forandringer og frigørelse fra noget
der hidtil har holdt dig nede eller tilbage, såvel som opvågning og udvidelse
af din bevidsthed; til at udforske spændende alternativer – og måske også til
at ”flippe lidt mere ud”, hvis tiltrængt. HELE DET LILLE TREKANT MØNSTER ER NU I PEAK
OG DEN STORE KONJUNKTION SPØGER OGSÅ STADIG D. 3. juli når vi dermed dertil, hvor HELE
Det Lille Trekant mønster mellem de tre ydre planeter er i full on peak til ind i august. Neptun er desuden stillestående inden et
retningsskifte og trænger derfor stærkere igennem og det er vigtigt fordi: Neptun i Vædderen er den gennemgående
planet i de store og afgørende aspekter/ aspektmønstre vi pt. gennemlever,
dels førnævnte Lille Trekant, men også den stadig aktive Store Saturn -
Neptun Konjunktion i Vædderen, der kulminerede i februar – marts. Det skete synkront med begyndelsen på
blokaden (Saturn) af søveje (Neptun) og forsyning af blandt andet olie og gas
(Neptun) i forbindelse med en krig (Vædderen) + siden da, er der i den anden igangværende
krig, interessant nok også begyndte at forekomme forøgede angreb på lige
netop ”Neptunsk energiforsyning”. Søfart (Neptun) er desuden langsommelig, så
der går tid (Saturn) førend konsekvenserne (Saturn) af det allerede hændte, når
fuldt ud til alle verdensdele. Men da det var givet på forhånd, at hvad
end som hændte under februar – marts kulminationen, ville få langvarige
konsekvenser og også være noget, der stadig vil huskes og ses tilbage på,
adskillige årtier ude i fremtiden, kan vi være helt sikker på at
videreudvikling og støre konsekvenser end hidtil mærket, VIL indfinde sig. Meget kan på den bekostning også gå i opløsning
(Neptun) og hindre (Saturn) nogle individuelle udfoldelsesmuligheder. (Vædderen). Nu lægger Trekant mønstrets kulmination sig
så oveni – og ikke alene det… D. 4 – 5. JULI: MARS AKTIVERER OGSÅ DEN
LILLE TREKANT OG KICKSTARTER PEAKET MED ET BRAG Kombinationen af de her heftige ydre planet
energier, behøver VIRKELIG ikke mere sprængstof, men det får de så alligevel,
når Vædderens hersker Mars også involverer sig, akkurat som hele mønstret går
i peak. Mars vil passere Uranus i Tvillingerne og
dermed også aktiverer Neptun & Pluto, helt eksakt i weekenden d. 4. &
5, men med optræk op til - og det kan godt blive temmelig eksplosivt, da det
mildest talt ikke er den mest fredelige kombi. I
hvert fald ikke ligefrem noget, der ligger en dæmper på i forvejen ophedede
og vanvittige gemytter… D. 7. JULI: Neptun går retrograd og
forbliver dermed på 4 grader, hvor hele kulminationen vil finde sted. LILLE TALENT TREKANT MØNSTER UDVIDES TIL EN
KURV - ENERGI KULMINATION MED VIDTRÆKKENDE EFFEKT FINDER STED D. 15. -16. JULI: Jupiters udløsning af hhv. Uranus, Neptun
& Pluto, når nu under den kritiske ene grad. Disse tre gennemgåede cyklusser går altså
nu også i decideret peak og Jupiter udvider Det Lille Trekant Mønster til et
eksakt Kurve-mønster. Og SÅ er det at dette fuldstændige vilde og
unikke astrologiske særsyn forekommer: D. 15 – 25. JULI: ALLE DE GENNEMGÅEDE 6
STØRRE ASPEKTER OG CYKLUSSER NÅR LØBENDE INDEN FOR 10 DAGE TIL ET 0.00 EKSAKT
PEAK !!!⚡💥 🔥 D. 15. juli: Uranus sekstil Neptun (4°23
Tvillingerne & Vædderen - gennemgået i part 3) D. 18. juli: Uranus trigon Pluto, (4°29
Tvillingerne & Vandbæreren - gennemgået i her i part 5). D. 20. juli: Jupiter trigon Neptun, (4°22 i
Løven & Vædderen - 2022 cyklus, gennemgået i part 1) & Jupiter opposition Pluto (4°26 Løven
& Vandbæreren - 2020 cyklus - gennemgået i part 1) D. 21. juli: Jupiter sekstil Uranus (4° 38
Løven & Tvillingerne – 2024 cyklus -gennemgået i part 2) D. 25. juli: Neptun sekstil Pluto (4°20 i
Vædderen & Vandbæreren - gennemgået i part 2) Det hænder ind i mellem at mange ting
falder sammen, astrologisk set, men det, at alle aspekter indbefatter de ydre
planeter på kryds og tværs, gør dette absolut historisk, unikt og
verdensforandrende – et totalt paradigmeskifte. Som nævnt helt i starten af denne ”Sommer
som ingen anden”- serie: ”Den Lille Trekant mellem de ydre planeter
er i forvejen en ekstrem kraftfuld og unik kombination, der taler for store
og omvæltende forandringer, voldsom energitilførsel, såvel som kraftige
energiudladninger, en dans på knivspidsen mellem kaos, destruktion,
fangenskab og ny kreation, bevidsthedsudvidelse, udvidede evner, frihed og
berigende alternativer. Jupiters involvering vil blot forstærke og forstørre
hele baduljen yderligere. Så det tegner altså til at blive virkelig vildt det
her! Derfor må det nu forventes, at hvad end som helt præcist kommer til at hænde…
så vil det have implikationer og indflydelse på hvad der er hidtil er blevet
betragtet som ”normal livsførelse”.” TEGNENE DET SKER I Udover de allerede gennemgået aspekter og
cyklusser, så vil det tegnmæssigt udspille sig på og dermed inddrage,
indvirke kraftigt på, ruske op i, eskalere, skabe tumult, opløse, nedbryde,
forandre og forny noget på Vædderens, Tvillingernes, Løvens og Vandbærerens
domæner, som består af: Erobring af nyt territorium. Impulsivitet,
ophedede temperamenter, aggressivitet, vold, konflikt, krig. Våben, militær. Eksplosioner. Ulykker.
Fare, Mod, styrke, heltegerninger. Initiativ og Handlekraft. Iværksætteri og
pionerånd. Sportsbegivenheder,
konkurrencer, motion, træning. Ny begyndelse, begejstring, frembrusende
energi, forårsfornemmelser. Individets udfoldelsesmuligheder og aktivitet.
Jern, stål. Ild, brande. Handel, markeder, køb, salg, told,
transport, fragt, post, pakker, levering, bevægelsesmuligheder, nærområde,
naboer, nabolag. Kommunikation og kommunikationsveje, kontaktflader, adgang
til informationer og vidensdeling, nyheder, medier, presse, journalistik,
formidling, skolegang, undervisning, unge mennesker, ungdommelighed,
nysgerrighed, udforskning, jævnaldrende, tankevirksomhed, den generelle
mentale tilstand og det mentale helbred, splittelse og dualitet. Insekter.
Kviksølv. Luft, luftveje, vind, blæst, storm. Stats – og religiøse overhoveder/ ledere,
royale, kendte, stjernerne, eliten. Opmærksomhedskrævende selvforherligelse,
storhedsvanvid, dominans, styring, narcissisme. Sund selvcentrering, højnede
standarder/være i kontakt med sin guddommelige gnist. Indtage hovedrollen,
instruktørstolen og skrive manuskriptet i eget liv. Brug af kreative,
skaberevner. Lade lysten styre værket. Følge hjertet. Kærlighed. Ferie,
fritid, hobbyer, kreativitet, selv udtryk, underholdning, fornøjelser, spil,
leg, sjov, børn og barnlige sjæle. Solen, sol energi, varmekilder. Sommer,
varme, hede, tørke. Det fysiske hjerte. Guld. Interessefællesskaber, foreninger, bevægelser,
ligesindede, idealer og visioner. Frigørelse, frihedskamp, fritænkning,
sandhedssøgen, systemkritik, bevidsthedsudvidelse, opvågning og oplysning.
Strejker, demonstrationer, oprør, social uro, omvæltninger. Alternative
metoder, discipliner, behandlings- og leveformer og livssyn. Opfindelser,
videnskab, teknologi, internet, it, digitalisering, AI, Elektricitet, strøm.
Himlen, himmellegemer, flytrafik, flyvende objekter, rummet, kosmisk energi,
andre intelligente livsformer og væsener. Kulde. Vinter. Is. Derudover er der fra andet hold også fokus
på: Naturen, mulige naturkatastrofer, ekstremt
vejr, dyrkning af jord, landbrug, afgrøder, fødevarer, mad, basale ressourcer
& energi, forsyning. Ejendom og ejendele. Økonomi, værdier, priser,
valutaer og betalingsformer. DET PERSONLIGE PLAN Nu er vi her, hvor at det for alvor går løs. Da det hele foregår i de udadvendte, aktive
tegn, så handler det imidlertid ikke kun om at afvente og se hvad der kommer
til at ske i den store ydre verden, men også om selv aktivt at gå ind
i og gøre brug af energierne. Det er netop formålet med denne lange serie
og udpensling af alle aspekterne, cyklusserne og de involverede tegn, for
selvom, der helt sikkert er ualmindeligt meget at forholde sig til i
alt det her, så er der nu også mulighed for at udvælge lige de ting, du selv
gerne vil arbejde videre med og bruge i dit liv. De her energier SKAL nemlig have et afløb,
for ikke at blæse os fuldstændigt bagover (og ikke på den fede måde…) og udbrænde
os totalt – og de kræver altså en eller anden form for forandring, så gå dem
gerne i møde. Som nævnt danner Uranus, Neptun, Pluto og
Jupiter tilsammen en ”kurv.” Der vil helt sikkert dumpe noget stort og
vildt ned i vores ”fælles kurv”, som vi alle bliver tvunget til at forholde
os til, ændre kurs og agere indenfor. Noget af det vil højst sandsynligt også være
af rimelig udfordrende og uønsket karakter, andet kan opleves mere positivt,
bl.a. i form af et helt nyt perspektiv, forøgede evner og talenter og
anderledes brug af dem, i et andet regi. Men derudover er der også din egen helt
individuelle kurv, hvor du selv, ud af alt det gennemgåede, kan udvælge de
ting og temaer, der nu engang tiltaler dig mest, proppe dem ned i din kurv og
så gå i gang med at ændre og skabe noget ud af det, som er gunstigt og
berigende for dig. Det gælder for os alle. For nogle kan det dog være mere
presserende. Alle med planeter og placeringer omkring de
3 – 4 – 5 grader et eller andet sted i deres horoskop, vil modtage udløsning
af mindst en af disse store planeter, under denne kulmination og så kommer
forandringsenergierne ildfulde storm naturligvis endnu mere tæt på. Nogle vil faktisk få dem alle på én
gang. Det drejer sig om alle Ild og
Luftegnsplaceringer mellem 3 – 5 grader (Vædderen, Løven, Skytten,
Tvillingerne, Vægten & Vandbæreren), i en blanding af harmoniske og
uharmoniske vinkler. Jord og Vandtegnene kan nøjes med 1- 2 udløsninger,
men til gengæld fra uharmonisk vinkel. Placeringer 3 - 5 grader i Tyren & Skorpionen:
får to simultane udløsninger, (Pluto & Jupiter), Krebsen & Stenbukken
får en ydre planet udløsning (Neptun), Jomfruen & Fiskene ligeledes en
ydre planet udløsning (Uranus). Den Lille Trekant peaker dog igen næste
sommer på de 6 grader og udvider dermed radius til minimum et par grader
mere, i de selvsamme tegn. Nogle kan derfor også nu opleve et forspil og en
optakt til noget senere. Ligesom at graderne 0-2 i alle disse nævnte
tegn, jo også allerede har været udløst, hen over de sidste par år -
og der kan med sommerens kulmination derfor også godt forekomme
eftervirkninger og yderligere udvikling. Nogle med vigtige placeringer her
kan, alt efter det involverede og hvor mange udløsninger, der har været tale
om, også være blandt dem, der har en rolle i forhold til at skulle gå foran,
på en eller anden vis, da der nu vil være opsamlet en vis erfaring med at håndtere
et sammensurium af forvandlingsenergier oveni hinanden. Alt i alt, snakker vi altså dermed om
placeringer i starten af alle tegnene i Dyrekredsen, der involveres i
et eller andet omfang, i varierende grad, så det her influerer på RIGTIG
mange af os, personligt, såvel som kollektivt. Her
kan du lytte/genlytte til en nu igen højaktuel opsamling af hele
Trekantsmønstret mellem Uranus, Neptun & Pluto, samt de specielle
individuelle horoskoper, der netop forekommer disse år, hvor så mange af de
store og afgørende planeter befinder sig i de samme gradtal. Starter 1.20 min
inde. Må du få det bedste ud af denne historiske
og vilde energi Sommerkulmination - og uanset, hvad der ellers hænder, også
få lagt nogle gode og berigende ting i din personlige kurv og lade dine
særlige egenskaber, evner og talenter komme til en for dig hel ny og
berigende brug 🙏✨ Freedom Truth
Light ☮️
&❤️
Tina Senere på sommeren: Jupiter – Saturn går i trigon (2020
cyklus). Formørkelsessæson i august: Total Solformørkelse i Løven d. 12. august.
83-84 % af Solskiven vil tildækkes herhjemme, hvilket er en sjældenhed, så sæt
i kalenderen. ©Astrolog Tina
Reinhardt Hansen Slut maj + juni
& juli 2026 Uranus endelige indtræden i Tvillingerne 🌩️⚡🌌♊👬🐝🦋🌹 Så er der ikke
mange dage til at den sidste af de tre ydre planeter, endegyldigt indtager
sit nye hjem, når Uranus forlader Tyren og går ind i Tvillingernes tegn. Efter nogle få
måneders generalprøve sidste år, bliver det nu alvor, for herfra vil Uranus
opholde sig i Tvillingerne frem til 2032/33. Det vil også sige, at alle de tre ydre
tidsåndsforandrende så er på plads i de tegn, de skal være i hhv. en del og
rigtig mange år frem, så den nye æra træder nu fuldt ud i kraft - og vi når
dermed til et point of no return. Det Lille
Trekant mønster de ydre planeter danner indbyrdes, bliver dermed også in
sign igen, i Luft og Ild elementerne - og dermed også stærkere og trækker
herfra yderligere op mod en heftig sommer kulmination. Uranus er, som
nævnt sidste år, sjældent bleg for at overraske, overrumple eller chokere og
da den ved denne tegnovergang også modtager forstærkning fra Neptun og Pluto,
kan dette sagtens gøre sig gældende i endnu højere grad end ellers. I det mentale
Lufttegn Tvillingerne er denne tegnovergang da også næsten selvskrevet til at
udvikle sig på mind blowing vis. Under alle
omstændigheder må vi forvente, at der fra nu af bliver rusket endnu mere op i
noget på Tvillingernes domæne, som består af: Handel, markeder,
transport, trafik, fragt, levering, post, bevægelsesmuligheder, lokal og
nærområder, naboer, nabolande, kommunikation, kommunikationsveje,
kontaktflader, adgang til informationer og vidensdeling, nyheder, medier,
formidling, skolegang, undervisning, unge mennesker, nysgerrighed,
udforskning, tankevirksomhed, den generelle mentale helbredstilstand i
befolkningen. Vi er dog heller
ikke helt færdige med Tyrens domæne, da asteroiden Chiron vil stikke hovedet
indenfor her, i sommermånederne og så går full
on ind i Tyren til næste år. Så som verdenssituationen da også mere end
antyder er vi altså slet ikke færdige med at deale med ting som: Priser, økonomi,
landbrug, fødevarer, basale ressourcer og forsyning endnu. En anden ting, der
taler for det samme er, at Jupiter – Neptun cyklussen, der startede i 2022 og
bl.a. blev brugt til inflation og ”energikrise” også når til et nyt, meget
”flowende” videreudviklende punkt til sommer, så… 2026 er i det hele
taget et ret særligt år, fordi alle de ting vi har været igennem, som blev
timet og iværksat under cyklusstart på de 6 forskellige nye større cyklusser,
der startede op i perioden fra januar 2020 – februar 2026 alle konvergerer og
videreudvikler sig lige netop her i år – og i den sammenhæng vil det også i
stigende grad stå klart, at det hele faktisk hang sammen og ikke bare var
separate, tilfældigt uheldigvis opståede kriser, men hele vejen igennem
handlede om forsøg på at føre menneskeheden et specifikt sted hen - og
gradvist fratage os flest muligt muligheder for at forhindre det. Så må vi jo bare
inderligt håbe, at den indsigt ikke kommer for sent for de fleste, for hvis
ovennævnte sted ellers var et bare nogenlunde rimeligt og udholdeligt sted at
lande, siger det vel sig selv, at der ingen som helst grund var til al denne
ressourcekrævende manipulation og orkestrering af kriser. Vi kan dog ikke
ændre på hvad som er hændt tidligere i 2020’erne - men vi kan influerer på nu
& fremtiden, ikke mindst vores egen. Her er det
selvfølgelig ikke helt uvæsentligt hvad det er for nogle ydre rammer, vi hver
især får mulighed for at agere og udøve vores indflydelse indenfor. De øvrige nyere
ydre planet tegnplaceringer, taler jo unægtelig for det, som allerede er godt
i gang eller på vej: En verden i brand,
med flere erobringstogter, konflikter og krige. (Vædderen). Såvel som oprør,
sociale uroligheder og mulig revolution. + en
eller anden form for disclosure om ”at vi ikke er alene” + mystiske/spektakulære ting på himlen
(Vandbæreren) Og så er der
Internettet. Da Uranus, som
hersker over Vandbæreren, tegnet for internettet fra sin nye position i
kommunikationstegnet, Tvillingerne, vil være i aspekt til Pluto i
Vandbæreren, er der meget stærke indikationer på at internettet vil gennemgå
en større forvandling. Som et af skridtene
hertil har EU’s topledelse da netop også præsenteret; den kommende Europæiske
Age Verification App, hvoraf DK åbenbart er
et af de 7 foregangslande i implementeringen. Ved præsentationen
blev det stolt sammenlignet med den tidligere ”succes” med…vaccine passet… Tja ba, hvad skal man snart sige, det taler vist for sig
selv!! A pro pro Danmark, så får Uranus’ indgang i Tvillingerne
derudover også på anden vis en hel særlig betydning for os herhjemme. Danmark har nemlig
ikke bare Solen i Tvillingerne, med vores Grundlovsdag d. 5. juni. Men også MC’en (det
højeste punkt på himlen ved ”fødselstidspunktet”). Og mens der går et
par år inden Uranus når hen til DK’s Sol, går der ikke længe førend Uranus
lander LIGE ovenpå MC’en. Det sker her fra
forsommeren af og optrækket starter, så snart Uranus er gået ind i
Tvillingerne. Så der vil i den
sammenhæng uden tvivl blive rusket godt op i noget hvad angår DK’s offentlige
position, ry, status og kendetegn, landets samlede retning og fremtid – såvel
som landets ledelse, samt hele vores fundament og tilknytning til fortiden,
vores historie og rødder. Og vi snakker altså
ikke bare om noget på niveau med at en ny og anderledes
regeringskonstellation enten falder på plads eller forhandlinger derom bryder
sammen her. Sidst DK havde
Uranus ovenpå MC’en, var landet faktisk besat og det var netop mens den oprørske
Uranus stod her, at modstanden for alvor voksede, under 2. verdenskrig. Der var også
dramatik og ekstrem volatilitet i landets øvelse ledelse, med både dødsfald
og efterfølgende hyppige udskiftninger på statsministerposten (+ en konge,
der kom til skade). I alt 4 forskellige
konstellationer nåede at regere landet inden for den trods alt relativt korte
periode Uranus befandt sig oven på MC’en. (Befrielsen kom
først senere.) Så vi er altså helt
oppe i den skala for mulig turbulens og dramatik, der kan forekomme i
lille DK i perioden, her fra det sene forår/den tidlige sommer 2026 –
sommeren 2027 – og derefter. Uranus kan i sig
selv have en separerende effekt, så det er, som før nævnt, bestemt ikke
givet, at der kan holdes sammen på hele ”Kongeriget” i sin nuværende form, i
denne periode. Så vi skal altså
ikke bare forholde os til store ændringer ude i den store verden og i
alliancer, men også mere på hjemmebane. 🐃 🐮->🐝🦋
🐞🕷️ 🐒👬 På en helt anden
front, så har Tyren og dens artsfæller køerne jo fyldt en del i billedet,
mens Uranus gik i Tyrens tegn. Det er godt nok
ikke småting kvæg har fået skyld for i disse år eller er blevet udsat for. Klimafortællingen
ændrer sig dog med Uranus tegnskifte, for så løftes blikket generelt, også i
andre sammenhænge, fra jorden og op i luften og ud mod himmelrummet. Himmellegemer og
mere flyvende, svævende eller højtklatrene væsener og objekter overtager
billedet. Sommerfugle, bier,
insekter og aber er dyr, som sorterer under Tvillingerne og nu kan komme i
både konkret og symbolsk fokus. Om det så vil være
”eat ze bugs”,
insektplager, monkey business, monkey pox, mind control taget til nye højder, truede arter eller noget
andet, vi skal forholde os til de næste 7 år. ”Menneskedyret”
selv tildeles måske også en digital double/tvilling, i løbet af disse år. Uranus’ 7 år i
Tvillingerne kan, som gennemgået siste
år, byde på: Det helt store
samtaleemne, tonsvis af breaking news, the latest craze, såvel som en
større grad af bogstaveligt vanvid. Mainstream nyheder
og personligheder, der går i mere alternative retninger. Mens nye
alternative nicher opstår, for dem som tydeligt kan se at sandheden fortsat
fordrejes. Ændring i måden vi
kommunikerer og er i kontakt med hinanden på og får vores informationer på. Split i valg,
livsformer og timelines Vidt forskellige
opfattelser og fortolkninger, som leder til forskellige valg og veje, sikkert
også mere splittelse eller måske nærmere den totale adskillelse. Den transhumanistiske
vej vil presse sig mere på – maskine, AI, biologi & sind kan i større
grad forbindes og der vil ad den vej forekomme forsøg på at overtage og styre
de to sidstnævnte helt og aldeles. En anden vej peger mere tilbage til naturen,
med samtidig også i vild videreudvikling i form af naturlig
bevidsthedsudvidelse og forøgning af hvad der hidtil har gået for at være
”paranormale evner”. En udforskning af
hvad menneskesindet egentlig er i stand til, når det skærer noget af støjen
fra. I det mindste taler
Uranus i dobbelt tegnet Tvillingerne for, at det overhoved vil være muligt at
skabe alternative veje til den førnævnte dystopiske endestation - og det er
enormt vigtigt at holde sig for øje - og på nuværende tidspunkt nok også ret
nødvendigt at træffe et aktivt og bevidst valg om at gøre brug af, hvis
ønsket. Her midt i dette
nulpunkt af ydre kaos, som 2026 byder på, hvor alt er oppe i luften, er der
faktisk særligt potentiale for at skabe og gennemføre ønskede og berigende
alternative måder at leve sit liv på. Sindets kraft til
at manifestere kan også blive langt stærkere. Og så er der trods
alt også noget fra tidligere at bygge videre på. For ved alle disse
forskellige cyklussers opstart i 2020’erne har en mindre skare heldigvis også
sået nogle mere værdige, frie og menneskekærlige frø, verdenen over. Noget af det vil så
småt kunne stikke hovedet op over jorden nu, andet springer ud og går i
blomst og andet igen vil nå helt frem til høstfasen her i løbet af 2026. Dette gælder både
for mørke, dystopiske, drakoniske agendaer og tiltag, såvel som de mere
velmenende, befriende, højfrekvente tidligere manifestationer. Men enhver må nu
træffe sine egne valg om hvilken retning man vil hægte sig på. Meget hviler nemlig
nu på individets skuldre, og dets eget initiativ og handlekraft (Vædderen). At være så fri og
uafhængig som muligt kan være en fordel, såvel som at finde sammen med andre
ligesindede og interessefæller i fællesskaber (Vandbæreren.) Uranus i
Tvillingerne handler om selve bindeleddet mellem individet og det ligesindede
fællesskab og selve de kommunikationsformer, kontaktflader og steder, det vil
foregå igennem, som med rimelig stor sikkerhed ikke vil vedblive med at ligne
det nuværende set up. Så indtænk gerne
det i backup-planerne Tvillingerne sætter
som tidligere nævnt også forøget fokus på eget lokal - og nærområde og
aktiviteter dér. For dem som vil arbejde energimæssigt med Uranus´
tegnskifte til Tvillingerne, fremelske de bedste sider af kombinationen og
bane vejen for deres egen foretrukne alternative rute og mål herfra – sker
det d. 26. april, natten mellem lørdag og søndag kl. 02.51. Kom godt med Uranus
ind i Tvillingerne – en kombination, der klart taler for: “Free your mind and your ass will follow” 😉 Freedom Truth Light ☮️ &❤️ Tina April 2026 ©Astrolog Tina
Reinhardt Hansen Foråret 2026: Udfordrende, intense og tunge
energier Alt hvad der igangsættes
under peak fasen af en stor Konjunktion – og ikke mindst en Stor konjunktion
mellem Saturn og en ydre planet! -, som vi for ganske nyligt har gennemgået,
har uundgåeligt vidtrækkende konsekvenser. Både på den
virkelig lange bane, hvor vi taler hele den flere årtier lange cyklus, der
blev skudt i gang her i slutningen af februar & starten af marts, ved
Saturn og Neptuns møde. Men også på den
noget mere nære bane, som omhandler selve opstartsfasen af deres cyklus, som
varer minimum et år, måske også hen mod yderligere et lille års tid derefter. Sidst vi havde en
Saturn + ydre planet konjunktion, i 2020, gik der jo lidt tid før end
dramatiske begivenheder i et område af verdenen, iværksat under selve peak
fasen, sådan for alvor fik mere indgribende indflydelse andetsteds -
hen mod 1,5 måneds tid. Men så var det at
”2 uger før påske” nærmere blev til noget hen mod små 2 år… Forenklet sat op
kan man sige at slutningen af februar 2026 svarer til januar 2020. Så regn derfor overhoved
ikke med at begivenhederne eller de afledte konsekvenser af dem, påbegyndt
under Saturn & Neptuns nye cyklus – bliver nogen form for kortvarig
affære, så tag dine forholdsregler derudfra, i forhold til egne planer og
ageren. Udover at det kan
være begivenhedsrigt nok at befinde os i den spæde startfase af en
verdensforandrende Saturn & Neptun cyklus, sker der nu også det lige
lovligt ”interessante”, at Saturn & Pluto - som faktisk var lige netop de
to, der dannede den Store januar 2020 Konjunktion – nu også forbindes igen
fra ny vinkel, i næste fase af deres indbyrdes cyklus, i en eksakt peakfase fra d. 19. marts - 7. april, med et fuldstændigt
0.00 eksakt peak d. 28. marts. Sammenfaldet af tight/ eksakte Saturn - Neptun + Saturn - Pluto aspekter,
på én gang er mildest talt… ikke super lovende… Så herfra kan
tingene meget let bevæge sig i en væsentlig mere udfordrende, tung, intens,
mørk og dyster retning. For udover igangværende
aspekter og de nye tegnplaceringer, (såvel som overgangen mellem to tegn,
hvad det sidste ydre planet tegnskifte (Uranus), der venter forude angår)
sætter følgende ting på dagsorden: Ændring af
verdensordenen, alliancer, grænser og tilhørsforhold. Konflikt, krig,
blodspild. Oprør, modstand, sociale uroligheder. Energikilder, landbrug,
fødevarer, basale varer, priser, økonomi, handel, markeder, transport,
trafik, fragt, levering, post, luftrum, fly trafik, flyvende objekter,
himlen, himmellegemer, teknologi, AI, digitalisering, internet,
kommunikations og kontaktflader – og alt sammen på den mere volatile,
utilregnelige og potentielt også utilgængelige måde - skal vi nu også døje
med ekkoer fra 2020, hvilket giver forhøjet potentiale for noget som kan
kildre og udfordre overlevelsesinstinktet, spille på frygt for døden,
potentielt byde på drakoniske tiltag, magtmisbrug, noget henad
undtagelsestilstande, tilsidesættelse af normale borgerrettigheder,
restriktioner eller rationering. Det hævner sig
desværre nu, at ting fik lov til at udvikle sig så ekstremt dengang, selvom
det nu er en anden situation, det drejer sig om. Men sådan virker
cyklusser, i forhold til frø, der sås, ting der iværksættes og hvorvidt der
samtykkes til dem eller ej, hvorvidt de får lov til at køre videre efter
introduktion og i hvilken grad, for tematikkerne vender tilbage og
videreudvikler sig, hver gang de involverede planeter mødes igen i deres
videre indbyrdes cyklus og det er det, som sker nu. Så den agenda og
drejebog, der handler om at formindske både antallet af mennesker på Jorden,
såvel som individets udfoldelsesmuligheder, samt om at udhule de fleste
menneskers rådighedsbeløb og frarøve dem deres værdier, ejendomme,
selvstændighed, frihed og værdighed og gøre dem mest muligt afhængige af et
andet nyt mareridts kontrolsystem, der venter i kulisserne, kan let stile mod
nye højder. Der er dog samtidig
også understøttende bevidsthedsudvidende energier, der brager ind over os, der
kan give større mulighed for at gennemskue sådanne mørke agendaer – og at
bruge 2020 lærdommen til noget konstruktivt. Derudover var der
trods alt også nogle, der såede mere menneskekærlige og opløftende frø
dengang. De
bevidsthedsudvidende energier taler også for simpelthen at vende ryggen til
meget af ovenstående og i stedet skabe alternative løsninger og leveveje. De nye
tegnplaceringer taler netop for, at meget nu vil afhænge af individet, dets
handlekraft, styrke og mod, såvel som om kontakten med andre ligesindede
individer og grupperinger. Egne nærmeste og eget nærområde ligeså. Selvom der
unægtelig er temmelig mørke skyer på horisonten – så bliver det dog på anden
vis lysere, når det på fredag d. 20. bliver Jævndøgn og Forårskvartalet og
Sommerhalvåret sætter ind. Hvad ting som
energikilder og fødevarer angår er det selvfølgelig behjælpeligt, at vi før
eller siden går varmere tider i møde og at ting i højere grad kan spire, gro
og dyrkes. Merkur går også
direkte d. 20 og alle planeter er dermed fremadgående fra Forårsjævndøgnet af
– så ting kan lettere rulle fremad, men vær obs på, at det lige såvel kan
gælde negative agendaer, såvel som positive, - det har vi før set på det
kollektive plan - så her gælder det naturligvis om selv at iværksætte
noget konstruktivt og berigende. Dagen før
Forårsjævndøgnet, d. 19 finder en Nymåne sidst i Fiskene sted. Overgangen fra det sidste
tegn i Dyrekredsen, Fiskene, til det første, Vædderen, som Saturn og Neptun
både hver især og til sammen har accentueret, bliver nu mere personliggjort,
når vores himmellys foretager nøjagtig samme overgang. Du kan læse mere om
Nymånen, Forårsjævndøgnet og manifestationsmulighederne her Må det blive et
lunt og frodigt forår – så også sunde og berigende frø kan vokse sig store og
stærke ☀️🌱🌷 Freedom Truth Light ☮ & 💖 Tina Marts 2026 © Astrolog Tina
Reinhardt Hansen Saturns endelige indtræden i Vædderen ♈🐏🌱🔥💥🔥 Saturns overgang
fra Fiskene til Vædderen natten mellem fredag og lørdag, er som bekendt ikke
bare et tegnskifte, men også en overgang fra en hel runde gennem Dyrekredsen
til en anden, som for Saturns vedkommende tager ca. 29 år. Hver gang en sådan
ny runde påbegyndes er der en indbygget mulighed for enten at stige op på et
højere bevidsthedsniveau med planet energien eller blot at køre videre rundt
i ring. Valget er vores. Mange med vigtige placeringer
i Fiskene er nok ikke super kede af at sige farvel til Saturn her, dels er de
to energier generelt ikke de bedste venner og dels fordi at Fiskenes egen
hersker Neptun var gået lige forud og havde gjort i forvejen følsomme
placeringer endnu mere hudløse og sensitive, hvorefter Saturns mere tunge
energi godt kan have synes endnu mere barsk at få på besøg end den ellers
ville have gjort. Så der vil sikkert være en del, der ånder lettet op nu. Nu bliver det så placeringer
i Vædderen, der får Saturn besøg de kommende par år og de kan på mange måder
godt bare opildnes endnu mere af både den modstand og de ambitioner Saturn
kan byde på og hen ad vejen også få skabt nogle gode resultater. Dog kan der også
sagtens opstå en hel del situationer, hvor selv Vædder hornene må bankes
forgæves mod en mur, der bare ikke rykker sig en millimeter, sikkert til stor
frustration og mulig vrede. Saturn tester det, den
berører for holdbarhed og giver gerne lidt af et realitetstjek og kræver
også, at vi gør status på området og tager ansvar for det og er villige til
at gøre en indsats. Saturn kan
derudover også have en ret dobbelttydig funktion da den både kan konkretisere
og manifestere og således bringe mere af tegnets domæne på banen, såvel som
hæmme, begrænse, forsinke, udsætte eller helt forhindre og således indskrænke
andre dele af tegnets domæne. Og med indgangen i Vædderen
vil det så dreje sig om noget af følgende: Individet og dets
udfoldelsesmuligheder, initiativer og aktiviteter. Begejstring,
gåpåmod og pionerånd. Iværksætteri. Styrke, mod,
heltegerninger. Motion og sport. Konkurrencer og
rivalisering. Frembrusende og
direkte energi, der ikke lader sig stoppe af modstand Egoisme, hensynsløs
og tromlende adfærd. Erobringer.
Kampgejst Aggressioner,
konflikt, krig. Oprustning,
militær, våben. Jern og stål. Blod – og blodspild Ild, brande, varme,
tørke. Efter det eksakte
møde mellem Saturn og Neptun i Vædderen, fredag næste uge, vil Saturn så
overhale Neptun og være den, der går forrest og vil langsomt også lægge mere
og mere afstand til Neptun, for så om et lille års tid helt at fjerne sig fra
Neptuns rækkevidde. Men de vil stadig
begge være i tegnet. Saturn vil opholde
sig i Vædderen frem til 2028, Neptun vil være i Vædderen helt frem til 2039,
så mens Neptun får masser af tid efterfølgende til at udfolde sig fri af Saturn
på Vædderens domæne, må Saturn altså leve med Neptuns tilstedeværelse hele
sit ophold dér. Saturn og Neptun er
to meget forskellige indflydelser og kan arbejde både med og mod hinanden. Noget af det, som
Neptun ellers ville glorificere, ophøje og få os til at beundre, være
fascineret og inspireret af og dyrke fra Vædderens domæne, kan Saturn noget
af vejen godt spænde ben for eller forsinke, så det måske først rigtig kan
komme til at bryde igennem om et par år. Andet kan de to sikkert
til gengæld godt blive enige om at manifestere mere af og sætte op på en
piedestal fra start af – selvfølgelig også alt efter hvordan de bliver
bevidst brugt og hvilke skjulte eller åbenlyse agendaer, der gør sig
gældende. Neptun kan ophæve
eller opløse Saturnske restriktioner, systemer,
strukturer, styreformer og grænser, såvel som også ting fra Vædderens område. Men de kan såmænd
også godt danne fælles front om andre former for restriktioner på Vædderens
domæne, i form af Neptunske ofre, der må ydes –
eller fremmanipuleres. Med Saturns
indtræden i Vædderen bliver den store Saturn - Neptun
Konjunktion in sign og dermed endnu mere kraftfuld og tikkene fra
nedtællingen til det eksakte peak d. 20. februar vil lyde væsentligt højere. Tre dage forinden
dette historiske møde skal vi også lige have en Solformørkelse i Vandbæreren,
som du kan læse mere om her Det hele spiller sammen,
da Saturn er den ene af Formørkelsesherskerne og dermed også bringer sin
spritnye position 0 grader Vædderen og dens Konjunktion med Neptun ind i
fortællingen. Tilsammen taler alt
dette for at en meget anderledes fremtid er lige på trapperne. Alt emmer
simpelthen af nye tider, nye strømninger, en hel ny begyndelse og en ganske
anden fremtid end måske planlagt eller forestillet sig. Men rundt omkring
centrale tidspunkter som Saturns indtræden i Vædderen lørdag kl. 01.12 og Solformørkelsens
peak d. 17. februar kl. 13.01 – 13.12 og Den Store Saturn Neptun Konjunktions
eksakte peak d. 20. kl. 17.54, kan vi hver især gøre vores til at manifestere
og præge den fremtid i en ønsket og konstruktiv retning. Det vil faktisk
sige at hele weekenden og hele uge 8 er særligt afgørende og velegnet til
alle former for energiarbejde og manifestation. Kom godt med Saturn
ind i Vædderen og ind i Saturn & Neptuns nye cyklus start næste uge. Glædelig ny begyndelse
– lad den være positiv og berigende🌱🔥🙏✨ Freedom Truth Light ☮ & 💖 Tina © Astrolog Tina
Reinhardt Hansen Februar 2026 Neptuns endelige indtræden i Vædderen ♈🐏🌱🔥💥🔥 På mandag sker det;
den ydre, kollektive, tidsåndsbeskrivende planet Neptun skifter tegn og går –
efter et halvt års generalprøve, i løbet af 2025 – nu endegyldigt ind i
ildtegnet Vædderens, hvor den vil befinde sig de næste 13 år. Dette er samtidig også
den endelige afslutning på en godt 164 år lang fuld Neptun runde gennem alle Dyrekredsens
tegn og den spæde begyndelse på en sprit ny. Så det er skam ganske store ting
og sager. De ydre planeters
kollektive strømninger og ikke mindst de agendaer, der iværksættes inden for
de rammer tegnplaceringerne angiver- har det med at køre masserne rimelig
langt ud i ekstremerne. Neptuns ophold i
Fiskene har bestemt ikke været nogen undtagelse herfor, men det har der selvfølgelig
også været særlig medvind til, eftersom Neptun har kunne udfolde sig som en
fisk i vandet, på hjemmebane i sit eget tegn. Men nu kommer der
altså helt andre boller på suppen, et mærkbart energi og
værdiskifte, som jo allerede er mærkbart i gang, sætter nu fuldt ud
ind. Læs mere om Neptuns
overgang fra Fiskene til Vædderen nedenfor Hver gang en planet
påbegynder en ny cyklus gennem Dyrekredsen får vi en særlig mulighed for at steppe
up og tage næste runde på et højere bevidsthedsmæssigt niveau – men vi kan
såmænd også bare køre rundt i ring. Så nu får
menneskeheden enten chancen for at finde ud af andre måder at bruge og
udtrykke disse ildfulde, maskuline energier på, end krig, blodspild og
ødelæggelse eller også bare at gentage eller ligefrem overgå fortidens
forfærdeligheder. Vædderen er også
individets tegn, så vi kan hver især vælge at arbejde bevidst med andre mere konstruktive
sider af tegnets energi, som der jo heldigvis er masser af 😊 – og jo flere der
gør det, jo mindre behøver energien at søge mere destruktive steder hen. Derudover kan
Vædder energien også bruges til at sige klart nej og fra overfor noget, da
den nye tidsånd så absolut ikke taler for at ”stikke hoved i sandet.” Til inspiration
følger nedenfor en liste over, noget af hvad Vædderen repræsenterer og kan
bruges til. Neptun skaber trends,
glorificerer, får os til at beundre, se op til, drømme om og længes efter,
søge efter frelse i – og kan også direkte tryllebinde og hypnotisere, såvel
som bedrage, lægge røgslør ud og lave psy ops. Og nu de næste
mange år altså på Vædderens domæne som består af: Ny begyndelse – at
starte et helt nyt kapitel op. Forårsfornemmelser
og frembrusende energi. Begejstring. Potens. Maskulinitet. Initiativ og
Handlekraft. Iværksætteri og
pionerånd. Selvstændighed. Gør det selv - opnå
noget ved egen kraft. Oplev og erfar
selv. Klar dig selv. Selvcentreret. Mod, styrke,
heltegerninger. Erobring af nyt
territorium Stræbe efter at
være den første, den største, stærkeste og bedste. Rivalisering,
vindermentalitet, konkurrencer, sport. Motion, træning, at
holde sig aktiv. Impulsive
handlinger. Direkte
kommunikation. Tromlende adfærd. Ophedede
temperamenter, konflikt Aggressiv adfærd,
aggressive handlinger, kampe, vold, blodsudgydelser, regulær krig. Militær, våben og ammunition,
oprustning, hele krigsmaskinen. Fare. Ulykker.
Eksplosioner. Jern & stål Røde, gule og
orange nuancer. Ild, brande, varme,
tørke. Lys. Lyskrigere. At indtage større
dele af din power og dit lys. At vælge dine kampe
med omhu, men at finde modet frem til at turde tage dem, der er nødvendige At turde stå ved
dig selv og det, der er vigtigt for dig. At gå foran som et
lysende eksempel. Saturn bevæger sig
lige i hælene på Neptun og om ikke så længe går deres verdensforandrende Store Konjunktion ind i sidste kulminerende peakfase i februar. Saturn og Neptun
når under den kritiske ene grad af hinanden, på hver side af tegngrænsen
mellem Fiskene og Vædderen d. 7. februar Saturn går så ind i
Vædderen d. 14. februar. De to mødes helt
eksakt d. 20. februar, i den max potente første grad af Vædderen og af
Dyrekredsen. Så når Neptun nu
går ind i Vædderen d. 26. januar, begynder nedtællingen altså for alvor til dette
historiske og ekstremt afgørende planet møde. Meget lidt vil forblive det
samme herfra. Tegnskiftet sker
mandag aften kl. 18.34, hvilket er et godt tidspunkt til at arbejde
energimæssigt med Neptun og Vædder energien og gøre sit til at fremelske de
mest konstruktive sider af kombinationen. God weekend og kom
godt med Neptun ind i Vædderen på mandag – nu er det for alvor tid til at
rive sløret fra øjnene, se klart og agere bevidst derudfra, i skabelsen af en
sprit ny begyndelse og et spændende nyt kapitel 🌱🔥 Freedom Truth Light ☮ & 💖 Tina © Astrolog Tina
Reinhardt Hansen Januar 2026 Den gode nyhed er,
at vi
allerede her det forgangne år har fået en forsmag på langt, langt
størstedelen af de primære astrologiske energier, vi skal forholde os til i
2026. Den mere
udfordrende del er dog, at det nu kommer til at foregå på langt mere
eskalerende og konfronterende vis, så det bliver altså ikke bare 2025 på repeat, men går mere i retning af større
energimæssige kulminationer, hvor helt enorm megen astrologisk aktivitet
konvergerer og når til eksakte peakende klimaks. I det forgangne år,
havde vi 8 ud af de 10 primære nyklassiske større
planetcyklusser aktiveret i peakende hovedaspekter og et par af dem nåede
også til fuldstændige eksakte peaks. Til sammenligning
får vi i 2026, 10 ud af 10 af disse planetcyklusser aktiveret og alle
10 (!) når til fuldstændige 0.00 eksakte peaks i løbet
af året, (et par af dem også to gange). Det giver vist et
meget godt billede af, hvor vi kommer til at befinde os på eskalationstrappen
– nemlig aller øverst. Dertil skal så
lægges flere større endelige tidsåndsdefinerende tegnskifte. For nu er det slut
med general- & smagsprøver, i løbet af de næste 4 måneder går først
Neptun, siden Saturn og så Uranus alle endegyldigt ind i deres nye hjem, så
om ikke så længe vil vi være på fuldstændigt nyt territorium og i modsætning til
i 2025, med megen frem og tilbage, bliver det så ikke længere muligt at vende
tilbage. Et gennemgående
tema for 2026 bliver dermed omvæltende forandringer, afslutninger og nye
begyndelser - døre, som nu lukker fuldstændigt i, mens andre nye
efterhånden kan åbnes mere op, hvis man ellers ikke bliver stående og
forgæves banker på de hermetisk lukkede og låste døre bag os. Tilsammen betyder
dette, at vi alle sammen vil være et HELT andet sted, når 2026 engang rinder
ud. En verdensorden, der
viger pladsen for en anden. På verdensplan
bliver 2026 et år, hvor hidtidige alliancer, unioner og fællesskaber yderst
let kan gå i total opløsning og andre, måske også overraskende,
konstellationer i stedet kan begynde at tage form. Tilhørsforhold,
landegrænser, verdenskort og verdensorden er under forvandling. Og så er
spørgsmålet jo hvor fredeligt eller voldsomt den slags kommer til at foregå. Med det yderst
stærke fokus på Vædderens tegn; må der siges at være ekstraordinært forhøjet potentiale
for forøget konflikt, erobrings- agendaer & togter, aggressioner, såvel
som spredning/opblusning af mere krig – og nogle af de
frø, der blev sået under første relevante peak faser i 2025, viser da også
med al tydelighed, at der i hvert fald er nogle magthavere, der har
intentioner herom. Men hvad tænker
befolkningerne rundt omkring egentlig om os selv?–
er vi, vores børn eller børnebørn i sidste ende blot ”kanonfoder”, hvis nogle
”over os” beslutter sig herfor? Har/får vi tilstrækkelige
beviser for, hvad der påstås – og oplever vi egentlig noget, som vitterligt
retfærdiggør at nogle måske også ufrivilligt skal kæmpe og lade livet (- og
her skal vi naturligvis også holde os skarpt for øje, at 2026 sagtens kunne
gå hen at overgå alt, hvad vi tidligere har oplevet af psy
ops & false flags, i dette årti!). Eller opfatter og
tænker vi noget helt andet om os selv, som mennesker og sjæle - og om måden
vi ikke bare ønsker, men også insisterer på at være til stede her på Jorden på,
som også huser andre, med andre værdier, normer og opfattelser end os selv. Dette kan i sidste
ende blive super afgørende for hvordan det hele udvikler sig. Pluto i Vandbæreren
direkte forbundet med Uranus, giver dertil ekstraordinært stærkt forhøjet
potentiale for oprør, sociale uroligheder, omvæltninger, afsættelser,
revolution eller borgerkrigslignende tilstande, rundt omkring, i 2026. Så som minimum
kommer vi til at se en ”verden i brand” mange steder. Det, der står åbent
endnu – og som stadig kan påvirkes - er nok mere et spørgsmål om selve graden
og omfanget af det hele og hvor, hvad kommer til at ske. DK ser i hvert fald
ikke ud til at gå fri for omvæltende forandringer, da Uranus i 2026 stiller
sig lige ovenpå landets MC og de to andre ydre planeter også udløser MC/IC
aksen, på én gang. Det betyder, at der
vil blive rusket gevaldigt op i både landets hidtidige fundament og i landets
ydre status og ry, såvel som øverste ledelse. Status quo bliver ikke
rigtig en option, hvad end man så vil det eller ej… Værdiskifte og en
helt anden tidsånd Allerede i januar
går Neptun ind i Vædderen, hvorved tidsåndspendulet svinger endegyldigt væk
fra drømmen og illusionen om diverse frelserskikkelser eller objekter, der
klarer alle problemerne for os, fra glorificering af sårbarhed, svagheder,
offermentalitet, særlige hensyn, inklusion, empati og næstekærlighed over mod
i stedet at sætte styrke, mod, erobringer, handlekraft, skaberkraft, aktivitet,
initiativ og resultater, ved egen kraft, op på en piedestal – aggressivitet,
hensynsløshed og brutalitet kan dog også let følge med dette pendulsving. Saturn følger lige
efter ind i Vædderen, i februar. Og så vil det handle om at udvise mod og
styrke, trods større modgang. Modstand og
udfordringer opildner normalt gerne kun Vædderen endnu mere og det tema ser
ud til at blive højaktuelt. Men nogle af de
selvstændige initiativer, der ellers kunne udtænkes og foretages, kan dog også
sagtens forsinkes, udsættes eller måske helt måtte droppes, grundet særlige
samfundsbetingelser. Nye drakoniske
tiltag kan heller ikke udelukkes i 2026, grundet Saturns samtidige
forbindelse til Pluto… Du kan (gen)læse
mere om både Saturns og Neptuns
ophold i Vædderen, som jo for begges vedkommende også er starten på helt nye
spritnye runder gennem Dyrekredsen nedenfor. I februar og marts forenes
Saturn og Neptun så i deres Store Konjunktion i Vædderen, med eksakt peak d.
20. februar. Det er dette
aspekt, der taler for sammenbruddet af den gamle verdensorden og fødslen af
en ny, en større nulstilling og en genstart. Konjunktionsfasen varer frem til
starten af 2027 og hvilket slags ”reset” der her bliver tale om, er vi alle
med til at afgøre. Uranus går så ind i
Tvillingerne i slutningen af april. Med Uranus i sidste
del af Tyren i årets første knap fire måneder – tegnet for fødevarer, basale
ressourcer, priser, valutaer, bankvæsen og økonomi og derefter i
Tvillingerne, tegnet for bl.a. handel og markeder, så vil leveomkostninger,
økonomisk ustabilitet, opbrud/sammenbrud og total utilregnelighed, hvad
international samhandel angår i også fortsat være temaer, der præger 2026. Dette tegnskifte
handler derudover også om ændringer i hele klimafortællingen– og vil dermed også
have yderligere indflydelse på grønne omstillings projekter og investeringer.
Den måde som ”grøn omstilling” er blevet fortolket på de forgangne år, vil
fade endnu mere ud. Kommunikationsveje,
internet og sociale medier står også overfor gevaldige forandringer, både
grundet Uranus endelige indgang i Tvillingerne – men også fordi rigtig mange
af de større planetcyklusser, der peaker i 2026 på forskellig vis er
forbundet med udviklingen og udbredelsen af internettet, så det er ganske givet
at internettet og/eller adgangen dertil er en af de ting, der vil se ganske
anderledes ud, når året er omme. Og der er jo også
sået frø dertil, i det forgangne år. Læs mere om Uranus
i Tvillingerne her. Neptuns overgang
fra Fiskene til Vædderen afslutter også endegyldigt den periode, hvor
medicinal branchen nærmest kunne gå på vandet. Denne udvikling har
allerede været meget tydelig og mærkbar herhjemme, her mens Neptun først nærmede
sig og siden gik hen over tegngrænsen første gang – og for nogle har det også
været en ganske bekostelig affære. Under flere af de
forskellige aspekt peaks i 2025 har der generelt
været ganske voldsom volatilitet på aktiemarkederne, hvor værdier for
vanvittige summer, er blevet barberet væk/har skiftet hænder. Da vi i 2026 nu
skal have ekstraordinære mange helt eksakte peaks,
(det første allerede i januar), kan det derfor være værd at overveje om det er
et game man overhoved vil – eller har råd til – at spille med i. Der er derudover
også fortsat forhøjet potentiale for diverse former for nedbrud, så
udelukkende at have adgang til alle sine værdier online er virkelig bare
ikke tilrådeligt, i 2026. Som udmeldt herfra,
i adskillige år nu, er det bedste i sådanne usikre, større
omstillingsperioder i videst muligt omfang at have fri adgang til sine
værdier – og hovedsageligt også at gøre sig i konkrete, håndgribelige investeringer,
med indbygget evig værdi. Vækstplaneten
Jupiter bevæger sig hele året gennem de to største ædelmetaltegn, pt. Krebsen
for sølv og fra sommeren guldtegnet, Løven. Her ville det jo
unægtelig have været mest fordelagtigt at være gået ind, hvis ikke før, så da
første tidsåndsændrende ydre planet begyndte at vandre henover
en tegngrænse tilbage i 2023/24, men de kan stadig godt udgøre en af de mest
sikre havne, selvom prisen nu er høj og vi også er der, hvor der ingen garantier
forefindes overhoved. Men alt, hvad der i
princippet blot er numre på en skærm og ude af dine hænders rækkevidde vil
være mest i farezonen i 2026. Under 2025 peaks, er der også, som forventet, blevet sået yderligere
frø til et forestående større økonomiske systemskifte – så derfor må al
normalitetsbias lægges på hylden, hvad værdipræservering og vækst angår,
førend det er afgjort, hvor det hele præcist lander. Den Lille Trekant, bevidsthedsudvidelse
– en ny opfattelse af virkeligheden og livet her på Jorden og hvad som er
muligt. Den Lille Trekant
mellem de tre ydre planeter kører hele året, men går i peak igen til sommer
og her vil udviklingsorienterede Jupiter også indgå og forstærke og forstørre
Trekantens i forvejen ekstreme energi - og alle de indbyrdes forbindelser,
der dannes i den sammenhæng vil så gå i løbende 0.00 eksakt peak i juli
måned. Her bliver tale om en
hel enorm energitilførsel, som også kan udmønte sig i voldsomme energiudladninger. Dette kunne f.eks.
være via naturkatastrofer, hvor elementerne raser eller ved at vores primære
stjerne, Solen kommer med større udbrud. De ydre planeter
kan godt repræsentere kræfter, der er ude af menneskets kontrol. Fra sommeren af har
vi ALLE de fem store planeter placeret i Luft & Ildtegn og indbyrdes
forbundet, hvilket godt kunne tale for at blikket skal løftes op i luften eller
ud i himmelrummet, hvor et eller andet lysende/brændende objekt kunne spille
en rolle. Opfattelsen af
Jorden og menneskeheden i forhold til resten af kosmos og øvrigt intelligent
liv kan også meget vel blive revideret, de år denne Lille Trekant er
aktiveret. Vanvittige
entiteter vil dog også sagtens kunne bruge disse energier til at skabe enten
et enormt bedrag eller voldsom destruktion. Kører det
kollektive tog af sporet, kan det blive nødvendigt at afhægte
sig derfra - og her fra 2026 får vi da også en overvægt af store planeter i
den mere personlige sfære af Dyrekredsen, som taler for langt mere
individuelle reaktioner og ageren end tidligere i 2020’erne, hvor hovedvægten
lå i de samfundsstyrede og kollektive tegn. Vædderen er
individets tegn og repræsenter os hver især og hvad vi selv vælger at gøre. Vandbæreren er det
eneste aktiverede kollektive tegn - og omhandler menneskeheden som helhed,
men kan lige såvel også stå for mere udvalgte ligesindede venskaber og
interessefællesskaber. Tvillingerne
fortæller om et split i forskellige veje, der vælges blandt forskellige
individer og grupperinger – men omhandler også måden, som vi vil være i
kontakt og kommunikerer med hinanden og vidensdele
på fremover, som ser ud til at ville ændre sig en hel del. Jupiter i Krebsen
sætter fokus på egen familie, nærmeste relationer og hjemmeliv frem til
sommeren. Jupiter i Løven vil
derefter byde på forstærkning og vækst til de individer, der er i særlig
kontakt med deres guddommelige gnist, lever et hjertebaseret liv og gør brug
af deres medskaber evner - eller begynder på det i 2026. For 2026’s store
aspekter byder nemlig også på ekstraordinære manifestations muligheder, hvor
det vil være muligt både at forestille os og implementere nogle helt andre
ting her på Jorden og i vores egne liv end hidtil. Nogle vil derfor også
fuldstændig sprænge hidtidige normer, rammer og begrænsninger, simpelthen
smide lænkerne og selv skabe sig det liv, de reelt ønsker sig at leve
fremadrettet. Nogle få er
allerede godt i gang, da den Lille Trekant har trukket op nogle år nu - og
nogle skal jo gå i forvejen. 2026 bliver et år,
hvor skabelse af alternativer kommer i højsædet. Hvor der kan
foretages kvantespring i bevidsthed, opleves flydende inspiration, forhøjet
kreativitet, kunstneriske og/eller åndelige peak udfoldelser/oplevelser.
Metafysiske evner og kapaciteter, som forøges og forstærkes. 2026 bliver også
året hvor vi herhjemme får mulighed for en hel særlig oplevelse med en
Solformørkelse, hvor omkring 83 -84 % af Solen dækkes d. 12. august - en så
stor procentdel i DK bliver en once in a lifetime begivenhed, så det
er bestemt værd at sætte kryds i kalenderen 😍 Som det nok fremgår
vil 2026 blive et ganske omvæltende og dramatisk år og sikkert også et ganske
energikrævende år, men samtidig også et meget spændende år, så det siger sig
selv, at det gælder om at have/ bevare/oparbejde et vist overskud, for at
kunne benytte sig af alle disse kraftfulde energier på bedst mulig vis. Så det er absolut
ikke nu, at der skal bruges mere tid og energi på f.eks. et job eller nogle
relationer eller andre omstændigheder, du mistrives i og som dræner dig, men
som du måske er forblevet i, fordi du hidtil har følt, du har været ”nød til
det” eller bare ikke så andre udveje. Ej heller at hænge
dig i fortidens fejltagelser, ulykker, sorger eller andre kedelige
oplevelser. Brug den
tilstedeværende stærke nulstillingsenergi her i årets første måneder til at
lægge den slags bag dig og start på en hel frisk, så du kan gribe ud efter de
nye muligheder, der byder sig undervejs – også selvom de sikkert skal findes
midt i ydre kaos. 2026 byder på
farer, men også uanede muligheder – så det er helt sikkert et år, hvor der
skal voves noget mere. Modige sjæle som springer
ud i det, vil kunne skimte en anden mere højfrekvent verden og en mere
berigende og autentisk levevis, som kan trækkes direkte ind i denne, uanset
om den større omkringliggende verden så går helt amok eller ej. For aldrig har der
været så meget energetisk backup til at skabe et helt andet, alternativt spor
og til at starte på et helt nyt kapitel, med en hel blank side foran dig. Nu bliver det så op
til dig, hvordan du vil fylde den ud 😊 Rigtig godt nytår🎇 🥳 Må du få det absolut
bedst ud af 2026’s energier ✨ Freedom Truth Light ☮ & 💖 Tina Slut december 2025 ©Astrolog Tina
Reinhardt Hansen Ønsker du 2026 sat
i et helt personligt perspektiv, så se her
✨ Efter nu at have
fået en forsmag på alle de større planeters nye og kommende tegnplaceringer,
skal vi her i Efteråret også tilbage og afrunde nogle ting, hvad to af de
ydre planeter angår. (Saturn er jo
allerede smuttet tilbage i Fiskene i start september). Neptun returnerer
midlertidigt til sit eget tegn, Fiskene, d. 22. oktober, inden den foretager
sit endelige tegnskifte til Vædderen i slut januar 2026 - og i den sammenhæng
også endeligt afslutter en lang fuld runde gennem hele Dyrekredsen. Neptun vil
udelukkende befinde sig i den kritiske sidste grad af Fiskene i disse tre
afrundende måneder, så det bliver helt sikkert noget, der energimæssigt kan
mærkes, da det således foregår lige ved tegnovergangen mellem
Dyrekredsens sidste og første tegn. Temaet om
afslutninger og nye begyndelser vil dermed være yderst allestedsnærværende
hele perioden. Det samme vil både
Fiskenes og Vædderens energi være, indtil pendulet svinger endegyldigt over i
Vædderens favør d. 26. januar, når Neptun igen går ind i Vædderen, hvor den
så vil forblive de næste godt 14 år frem. En æra er således
ved at være helt ovre og det som før har været velset, glorificeret og
har givet bonus, point og fortjeneste er ved at være passé, men lige i disse måneder
kan ting som – og dem som identificerer sig med/ repræsenterer hhv.: Svaghed og
offermentalitet vs. Styrke og mod. Passivitet & længslen efter
nogen/nogle, der kommer og redder os, drømmen om en frelser vs. Personligt
initiativ, handlekraft og en erkendelse af at måtte klare sig selv. Empati og
hensyntagen vs. Brutalitet og hensynsløshed, især clashe. Flere illusioner
kan briste. Læs mere om
overgangen mellem disse to tegn og energier nedenfor Uranus returnerer til
Tyren d. 8. november og vil ligeledes tilbringe sine sidste måneder i Tyren
frem til slut april 2026. Disse 5,5 måneder
kan derfor blive ret afgørende og udfordrende på Tyrens domæne,
omhandlende økonomi, værdier, natur, landbrug, fødevarer, basale ressourcer
og priser, da det typisk er når en ydre planet befinder sig i de sidste
grader af et tegn, at ting kan blive allermest ekstreme. Det tegner måske
ikke superlovende, da det jo heller ikke ligefrem er en årstid, hvor der er store
muligheder for selv at dyrke spiseligt, for at afbøde og det er også en kold
og krævende tid, hvad energiforbrug angår. Så det er nok ikke
en god ide her forinden at ”frådse” alt for meget
på unødvendige ting, medmindre du da har virkelig mange penge at brænde af –
og mange er jo desværre i forvejen spændt virkelig hårdt for eller i hvert
fald som minimum allerede ganske optaget af at spare, så det her kan godt
blive noget af en mundfuld… Forvent også at
diverse værdikampe kan blive endnu mere ekstreme end de allerede er. Uranus
og Neptuns sekstil – den ene side af Den Lille Trekant - fortsætter med
at være i peak næsten helt frem til Vintersolhvervet og vil kulminere igen i
november, med endnu et helt eksakt 0.00 peak d. 20. november. Nu jo altså så fra hhv. Tyren og Fiskene. Jupiter & Saturn,
der frem til sommeren befandt sig i en kvadratfase af deres indbyrdes cyklus,
når her i efteråret til første del af en trigon fase. (Lige de ”to
timekeepers” Jupiter og Saturns cyklus bevæger sig gerne lynhurtigt videre
fra en fase til den næste). Samme tematikker,
som er beskrevet her gør sig gældende og vil
videreudvikles under trigonfasen, nu er energien
bare langt mere flowende, på godt og skidt. Det vil være i slut
oktober/ november – start december at trigonen
bliver aller mest tight og så returnerer den igen
til næste år. Dette er kun en start og en forsmag på trigonfasen. Så der bliver altså
masser at forholde os til - og yderlig begivenhedsmæssig udvikling kan helt
sikkert forventes, her i Efterårskvartalet. Men hav nu
alligevel et skønt og farverigt Efterår. 🍂🍁 Freedom Truth Light
☮️ &❤️ Tina ©Astrolog Tina Reinhardt Hansen Oktober 2025 Den Lille Trekant,
Den Store Konjunktion, De
4 Planeter & De 6 cyklusser, der
smelter sammen i midt 2020’erne: (Audio 🎧) Her kan du lytte
til en astrologisk deepdive i fem dele, der
gennemgår de seks forskellige cyklusser mellem de fire store planeter, der
forenes i det helt unikke Lille Trekant aspektmønster netop nu og de kommende
år og som uden tvivl signalerer både en verden, en menneskehed, et
bevidsthedsniveau og en levevis under massiv forandring. Hver af disse
cyklusser havde deres start i helt særlige og markante historiske perioder, hvilket
de bringer med sig ind i nutiden - og er nu altså også alle på samme tid nået
til nye afgørende faser, samtidig med at de også er smeltet sammen i ét
fælles flowende og vildt energimønster, som ikke kan undgå at påvirke os
alle, både kollektivt og individuelt. God lyttelyst 😊 Part 1a: Intro, Neptun & Pluto Introduktion. Om
Neptun & Plutos cyklus fra 1890erne/1940erne og den nuværende lange sekstilfase Part
1b: Neptun & Pluto fortsat Part
2: Uranus & Pluto, Saturn & Uranus Om
Uranus & Plutos cyklus fra 1960erne og den igangværende trigonfase Om
Saturn & Uranus’ cyklus fra slut 1980erne og den igangværende sekstilfase Part
3: Saturn & Neptun, Uranus & Neptun, Saturn & Pluto Om
Saturn & Neptuns cyklus og den igangværende Store Konjunktion og nye
cyklusstart Om
Uranus & Neptuns cyklus fra 1990erne og den igangværende sekstilfase Om
Saturn & Plutos cyklus fra 2020 og den igangværende sekstilfase Part
4: Den Lille Trekant ml Uranus, Neptun & Pluto Om
det nuværende langvarige aspektmønster mellem de tre ydre planeter; muligheder
og faldgruber. Om
de ret aparte individuelle Årshoroskoper der ses nu. Afrunding. Freedom Truth
Light ☮️ &❤️ Tina August 2025 Uranus
i Tvillingerne: 2025/26 – 2032/33 I juli falder de sidste
brikker på plads i forhold til at få dannet et helt tight
og ekstremt kraftfuldt aspektmønster mellem de tre ydre planeter - og Saturn
- i starten af deres respektive nye tegnplaceringer. Den væsentligste
brik er, at Uranus skifter tegn og går ind i Tvillingerne på mandag d. 7.
juli. Dette tegnskifte er
en general prøve. Uranus vender tilbage og vil tilbringe 5 sidste måneder i
Tyren, fra november – april. Men denne sommer og
første del af efteråret, får vi altså første smagsprøve på kommende 7 år med
Uranus i Tvillingernes tegn - i kombination med Neptun i Vædderen
og Pluto i Vandbæreren – (som begge forbliver endnu længere i deres tegn). Uranus er den
hurtigst gående af de tre tidsåndsbeskrivende ydre planeter og har det derfor
også med at agere hurtigere og lave en dramatisk entrance
fra starten af, for den skal naturligvis ikke lade sig overgå af de to andre 😉 Uranus er generelt aldrig
bleg for at overraske, overrumple eller chokere, men da den denne gang også
modtager forstærkning fra de andre ydre planeter, kan dette sagtens blive
mere udtalt end ellers. I Tvillingerne, som
er er et mentalt tegn, skal det selvfølgelig være intet mindre en MIND
BLOWING! Som nævnt forleden
i opslag nedenfor, kan det forventes, at der bliver rusket godt og grundigt
op i noget på Tvillingernes domæne, der omhandler: Handel, markeder, transport,
bevægelsesmuligheder, kommunikation og kommunikationsveje, kontaktflader,
adgang til informationer og vidensdeling, nyheder, medier, presse,
journalistik, formidling, skolegang, undervisning, unge mennesker,
nysgerrighed, udforskning, tankevirksomhed og den generelle mentale tilstand
og det mentale helbred. Uranus kan i
Tvillingerne helt sikkert give os noget at tale om – det helt store
samtaleemne, endnu flere breaking news,
samt the latest craze,
som vil være allestedsnærværende og ikke rigtig til at komme udenom. Så er der så selve
måden vi skal tale sammen om det på, for måden vi er i kontakt og
kommunikerer med hinanden på, herunder de sociale medier står til at ændre
sig gevaldigt de kommende år. Uranus i
Tvillingerne vil være forbundet med Pluto i internettets – og Uranus’ eget –
tegn; Vandbæreren, begge taler for forandringer og Pluto kan også have en
decideret nedbrydende effekt og Uranus en forstyrrende. Så uanset om det handler
om dalende lyst til at benytte disse sociale medier og kontaktflader eller om
det er muligheden herfor og adgangen til dem, der ændrer sig eller der kommer
noget helt andet innovativt til, der giver de nuværende baghjul, så kommer
forandringer i kommunikationsveje og informationsdeling i hvert fald helt
sikkert på tapetet de kommende år. Hvad der tidligere
blev betragtet som alternative nyheder og medier kan potentielt blive langt mere
mainstream, men der vil så også opstå nye og andre alternativer, da det
tidligere for nogle vil blive mere udvandet og miste kant og troværdighed. De etablerede
medier, (der for længst har tabt deres), vil få det endnu sværere under denne
indflydelse, især hvis de ikke ændrer stil og agendaer og det kan være i den
sammenhæng, at noget, der tidligere opfattedes som mere fringe inddrages,
både i et redningsforsøg af egen relevans, men selvfølgelig også i fortsatte forsøg
på at holde menneskesindet indrammet og fanget, i et eller andet omfang. Tvillingerne er
også tegnet for dualitet, diametrale modsætninger og kan henvise til diverse
opdelinger og splits. Så de kommende år
kan der forekomme split i timelines, yderligere split i forhold til
opfattelsen af de begivenheder, oplevelser, informationer og nyheder vi
præsenteres for og går igennem og derfor også yderligere split imellem
mennesker og bevidsthedsniveauer, såvel som split imellem de veje, der vælges
herfra. Disse veje kan
f.eks. handle om enten at gå mere ud af en transhumanistisk
vej; hvor biologi + sind + tankevirksomhed + teknolog/maskine kobles
bogstaveligt sammen. Nogle vil se det
som noget bedre end den nuværende udgave af sig selv og opfatte det som en ”upgrade” – og være blind for hvad der mistes, for slet
ikke at tale om den evige overvågning og kontrol, der følger med. Og kan folk ikke
selv se ideen, kan der sikkert forekomme mange slibrige vel olierede
salgspitches og overtalelsesforsøg omkring denne agenda. En af dem kunne
være muligheden for at ”leve for evigt” ved at uploade dig selv og din
bevidsthed til ”noget.” De, som ved
eller har en tro på at besjælede væsener i forvejen lever evigt, kan dog
vælge en helt anden vej, der mere handler om at åbne og befri deres
menneskelige sind i endnu større grad og vælge at udforske hvad det egentlig
er i stand til og dermed også åbne døre til større naturlig
bevidsthedsudvidelse og udbredelse af ting som f.eks. telepati. Og så kan der være
andre veje derimellem – nogle, som vil forsøge at tage lidt fra hver eller
noget helt tredje. Nogle kan blive dødforvirrede. Andre igen kan blive drevet
til randen af vanvid under denne indflydelse, da det vil være let at få
mentalt overload. Sidst Uranus gik
ind i Tvillingerne var under 2. verdenskrig, - det var først her krigen fik
sin benævnelse, som verdenskrig, selvom den ved tilbageblik var startet år før - og ifølge den
officielle historie også her, at Manhattan projektet blev startet og udført. Som navnet antyder
står Uranus for uran og forbundet med Pluto har vi også plutonium involveret.
Nu hvor de ydre
planeter er forbundet og trækker op mod et peak, er atomkraft og våben da
også blevet et yderst hot topic igen. Udover throwback til den tematik, kan der dog også
være link tilbage til temaet om, at tilsyneladende intelligente og
videnskabelige anlagte hjerner samles og bruger deres evner til at skabe noget
mere eller mindre vanvittigt, som trækkes ned over menneskeheden – noget, de
måske også senere fortryder. Fordi vi/nogle kan,
skal vi/de så også gøre det, er et spørgsmål, det kan være vigtigt at stille
under denne indflydelse. I sidste ende
handler det meget om, hvad som opfattes som helligt og etisk forsvarligt og
hvad og hvem, du selv opfatter dig som værende – og herudaf kan splittet og
de førnævnte forskellige veje og bevidsthedsniveauer netop også komme ind i
billedet. Men i det mindste taler
Uranus i Tvillingerne for, at der overhoved vil være og kunne skabes
alternative ruter – og det er jo i sig selv håbefuldt. Overlappende med
Uranus tegnskifte er Pluto netop gået ind i en fase, hvor den direkte udløser
Neptun og fra d. 11. juli også Saturn, fra under den helt afgørende og
kritiske ene grad. Neptun er samtidig
stillestående i forbindelse med, at den går retrograd på fredag d. 4. juli. Når en
langsomtgående ydre planet er stillestående, trænger dens energi langt stærkere
igennem og når den samtidig, som nu, er involveret i virkelig markante
aspekter bliver det blot endnu mere udtalt. Saturn går også
retrograd d. 13. juli. Saturn og Neptun
vil derudover fra d. 12. – 20. juli være så tæt, som de kommer på hinanden,
her i løbet af sommerens peak fase af deres Store Konjunktion, varende frem
til d. 23. august. Så juli byder på en
klar energimæssig eskalation, hvor alle de involverede planeter larmer mere og
mere på hver deres måde. (læs mere om betydningen heraf i seneste opslag
nedenfor). Når Uranus’
tegnskifte har fundet sted næste uge, vil alle 4 planeter være i starten af
deres respektive tegn og alle de 6 forskellige igangværende aspekter, disse 4
danner indbyrdes, bliver dermed også in sign, i Luft & Ild
elementet og forstærkes dermed yderligere, samtidig med at de også kommer
gradmæssigt endnu tættere på hinanden. Med Uranus’ indgang
i Tvillingerne og Saturns og Neptuns retningsskifte i Vædderen og Pluto, der
bevæger sig endnu mere baglæns i Vandbæreren, falder brikkerne på plads,
således, at de alle kommer til at befinde sig 1-2° af deres respektive tegn
på én gang i august. Hermed overlapper
en peak fase af Den Store Saturn – Neptun Konjunktion i Vædderen, med et peak
af Den Lille trekant mellem Uranus, Pluto & Neptun – samt Saturn, i en
energimæssig kulmination, vi ikke har set mage – (og modtager i øvrigt også
yderligere aktivering fra Mars, Vædderens hersker, for at det ikke skal være
løgn…). Juli og august – og
tiden derefter, bliver uden tvivl noget for sig. Omstillingsparathed,
som er et andet kendetegn for Tvillingerne bliver helt sikkert nødvendig. Der er et kæmpe
potentiale for bevidsthedsudvidelse og for at sprænge hidtidige rammer i den
langvarige Lille Trekant mellem de tre ydre planeter - og Uranus i
Tvillingerne inviterer da hermed også til at ”free
your mind”. Kom godt igennem disse
sommermåneder og med Uranus ind i Tvillingerne. For dem som vil
arbejde energimæssigt med Uranus´ tegnskifte til Tvillingerne og fremelske de
bedste sider af kombinationen – sker det mandag kl. 9.47. Freedom Truth Light ☮️ &❤️ Tina Slut juni 2025 ©Astrolog Tina
Reinhardt Hansen Yderligere eskalation i energier og
begivenheder Saturn
– Neptun Konjunktionen vil nu direkte udløses af Pluto
og snart også Uranus Ladies and
gentlemen, det var så første kapitel af Den Store Saturn – Neptun Konjunktions
månedlange peak fase, hvor begge involverede planeter også var direkte udløst
af Jupiter frem til og med d. 23. juni! Undervejs blev
bl.a. bedrag, atomvåben, krig, forøgede forsvarsudgifter, lukkede luftrum og
internetadgang, nedbrud, udgangs – og forsamlingsforbud, sociale uroligheder
og indsættelse af militær, en forestående international samkørsel af digitale
id apps og anden samkørsel af data, såvel som naturelementer, der raser, alt
sammen indprentet ”in the field” omkring os. I resten af Den
Store Konjunktions peak fase varende frem til d. 23. august, vil Pluto her
fra d. 30. juni og Uranus efter sit tegnskifte d. 7/7, i løbet af juli og
august også begge udløse Neptun & Saturn, såvel som hinanden, ligeledes i
deciderede peak faser. Mange synes
sikkert, med rette, at første del af Saturn – Neptun Konjunktionens peak
fase, var vild og vanvittig nok, både begivenheds og energimæssigt – men fra
en præcist udløsende Jupiter til ditto både Pluto & Uranus, på samme tid,
går vi ikke bare adskillige grader op ad intensitets og heftighedsskalaen –
de her ydre planeter kan sagtens sprænge den fuldstændigt i stumper og
stykker! En anden måde den
energimæssige eskalation kan illustreres ved er, at vi her i juni har haft 3
større planetpar cyklusser i peak på samme tid. ( Saturn
& Neptun + Jupiter & Saturn + Jupiter & Neptun). Til august, får vi
dobbelt så mange!!! OG af tungere vejende planeter (Saturn & Neptun +
Saturn & Uranus + Saturn & Pluto + Uranus & Neptun + Uranus &
Pluto + Neptun & Pluto). Alle de tre ydre
planeter handler om uundgåelig forandring, transformation, nedbrydning,
omvæltning og opløsning af det gamle og velkendte, såvel som fornyelse,
opbygning af noget andet, udvidelse af hidtidige forståelses rammer og
introduktion eller indførelse af noget, mange måske slet ikke kunne
forestille sig forinden. Så er der måderne
og områderne dette kan forekomme på. Mens Saturn &
Neptun befinder sig i Vædderen tegnet for aggressioner, konflikter, militarisering,
våben, blodspild og krig, erobringstogter, rivalisering, konkurrencer, sport,
mod, handlekraft, initiativ og iværksætteri, befinder Pluto sig i tegnet for
protest, oprør, sociale uroligheder, revolution, teknologi, digitalisering,
internet, alt online, nedbrud, hacking, cyber
attacks, frihed, frigørelse, sandhedssøgen, opvågning, oplysning,
mønstergenkendelse, overblik, ligesindede, interessefæller og alt fra den
alternative verden og himmelrummet – Vandbæreren. Disse to tegndomæner
går nu via planeterne i direkte forbindelse og nogle af de forskellige ting
fra begge kan influere på, forstærke, samarbejde eller opildne og provokere
hinanden. Uranus går d. 7.
juli ind i Tvillingerne – tegnet for handel, markeder, transport,
bevægelsesmuligheder, kommunikation, undervisning, post, nyheder,
informationsdeling og kontaktflader, åbensindethed,
nysgerrighed, udforskning, tankevirksomhed, intelligens, modsætninger,
dualitet og splitting. Disse områder går ligeledes
efterfølgende i direkte og forstærkende og influerende forbindelse til alt
det andet ovenstående, via planeternes indbyrdes forbindelse. Interessant nok,
var det jo netop lige omkring Uranus’ tegnskifte, at handelsaftaler og
toldkrigens udsættelse blev datosat til. Samtidig er der nu også åbnet for
muligheden for hel eller delvis lukning af Hormuz
Strædet – så der er allerede to forskellige kort klargjort til at kunne
bringe de forstyrrelser på Tvillingernes domæne, som Uranus’ indgang i tegnet
hele tiden har lagt op til. Der kan også komme noget helt tredje til – Uranus
kan godt lide at overraske! - pointen er, at forstyrrelser og omvæltninger
vil forekomme. Ligesom, at noget
også pludselig kan blive det helt store samtaleemne, som bare vil være
overalt og ikke til at slippe udenom. Kombinationen af
disse domæner og det faktum, at forstyrrende, nedbrydende og opløsende, men også
fornyende, innovative og bevidsthedsudvidende energier vil brage ind over dem
og os, på et niveau vi ikke har prøvet før, kan på et mere praktisk plan
naturligvis få stor indflydelse på alt online; kommunikationsveje og kontakt,
bankvæsen og handel, såvel som mere fysiske indkøbsmuligheder, priser,
økonomi, rådighedsbeløb, transport og bevægelsesmuligheder – altså potentielt
hvad du kan få adgang til og fat i, hvad og hvem du kan komme i kontakt med
og hvor du kan tage hen. Så at tage sine forholdsregler
på disse fronter og være forberedt på lidt af hvert er en god ide og har
været det længe. Kampen mod
bevidsthedsudvidelse er en realitet – hver gang der er større energimæssig
mulighed for et løft, på et mere kollektivt plan, tages der, i forsøg på at
forhindre dette, skrappere og skrappere midler i brug af parasitiske væsener,
der ønsker at bevare menneskeheden i deres hidtidige loop og forskellige
grader af slave tilstande, nogle mere behagelige end andre, javist, men i sidste
ende stadig ufrie. Derfor er det også
utrolig vigtigt, at de sjæle, der er her for at smide lænkerne og inspirere
andre til at gøre det samme, helst ikke skal rende rundt i panik, ”when shit hits the fan”, men derimod kan holde fokus.
Det er i dén henseende, at praktiske forberedelser forinden kan gøre en reel
forskel. For alternative
ruter og mere højfrekvente udveje kan naturligvis ligeledes sendes ud i
æteren og indprentes in the field – og det
er MEGET vigtigt, at det gøres her under første peak fase af Den Store
Konjunktion, denne sommer. Uanset om disse
ruter bliver så brede og synlige at alle frit kan hoppe over på dem, hvis de
ønsker det eller de blive mere niche, undergrunds eller helt individuelle, så
SKAL der skabes nogle alternativer, til den dystopiske verden, der ellers
forsøges indført. En Stor
Konjunktion, som denne har effekt flere årtier frem og det er derfor den fase
af en cyklus, der kræver allermest målrettethed og fokus. Det er selve manifestationsfasen.
Derudover besidder selve kombinationen af de to planeter, der danner lige
denne konjunktion også fantastisk manifestationspotentiale i sig selv, så alt
emmer simpelthen af kreativ skabelse, manifestation og prægning af fremtiden
lige nu – og det er tydeligt, at knap så velmenende kræfter gør yderst
flittigt brug af dette, så der er og bliver i dén grad brug for alle de
positive og højfrekvente indslag, der kan komme ind over også. Så fokus, energi, overskud,
visioner og klarhed er vigtigt at fremelske nu – og det skal altså kunne
gøres, selvom der er forvirrende ydre kaos, vilde begivenheder, mulige
tragedier og vanvittige drejninger. Meget af det drama,
der skabes, kan netop være for at distrahere eller for at skabe så meget
frygt, at det overdøver alt andet og får lov at stå alene og således forme de
næste årtier frem. Men nogle skal
kunne stå imod det og være i stand til at så nogle helt andre slags frø i denne
manifestationsfase – og det er jer, jeg taler til her. Udover den Store
Konjunktion, har vi i og fra august også første peak af Den Lille Trekant
mellem de tre ydre planeter, der vil være med os resten af dette årti og ind
i det næste, peaket af denne kan både være bevidsthedsudvidende,
kvantespringende, højfrekvent og opløftende, men ligesåvel
total destruktivt, lavfrekvent, demoraliserende og vanvidsdrivende, alt efter
hvordan den tages i brug - men helt sikkert transformativ og på meget gennemgribende
vis. De kombinerede tre
ydre planeters ekstremt kraftfulde energitilførsel tilføjet Saturns
mere jordiske og konkrete materialiserede energi, kan også udmønte sig i
elementernes rasen i form af diverse naturkatastrofer, forskellige steder i
verdenen – potentielt også virkelig voldsomme… Uranus’ juli
tegnskifte er en overgang fra Jord til Luft elementet – hvilket i sig selv
godt kunne få jorden til at skælve inden energien flyver op i højere luftlag. Neptun, (der er gengangeren
i både Den Store Konjunktion og Den lille Trekant), er havets hersker, men
var ifølge græsk-romersk mytologi også herskeren over jordskælv – og de to
ting tilsammen kan henvise til tsunamier. Ild elementet, som
den Store Konjunktion finder sted i, kan selvfølgelig byde på brande,
naturlige and otherwise, samt
vulkanudbrud. Luft elementet på storme og orkaner, tornadoer og dets lige. Ild + Luft
kombinationen kan også henvise til Solen og Solstorme i en kategori, der får impact på Jorden. Den slags er der
selvfølgelig ikke noget, vi kan gøre så meget ved. Mere nævnt for at
advisere, om at det kan blive en del af oplevelsen. Som alle, der har
prøvet at have en ydre planet på/til en personlig placering vil vide, så er
der et element af kontroltab over oplevelsen – og her, hvor de alle folder
sig ud på én gang i samlet flok, vil det sikkert også blive en del af den
kollektive oplevelse. En påmindelse om, at der altså er nogle langt større og
stærkere kræfter på spil. Så vi er nødt til at
skelne imellem hvad der er inden for vores kontrol og hvad som ikke er – og
så tage ansvar for førstnævnte – og fokusere på det. Energibeskyttelse
vil være enormt vigtigt. Hermed menes der
dog langt fra at stikke hovedet i sandet og gå i benægtelse overfor hvad end
som hænder, men om at kunne fortsætte ufortrødent med at bane vejen og så
positive og berigende frø, så længe det overhoved er muligt og at være yderst
bevidst om hvad der gives og ikke gives samtykke til. Det nytter ikke noget
at blive så bange for at miste livet, at vi glemmer at leve. Men selve måden vi
skal leve på, er noget af det som helt sikkert vil ændre sig disse år, med
disse markante aspekter. Noget kommer til at
vige, noget kan blive mindre og smallere, mens andet kan ekspandere og
sprænge rammerne fuldstændigt. Noget vil, som
nævnt, være ude af vores kontrol – men rigtig meget andet, har alle som
befinder sig på Jorden nu, mulighed for at sætte præg på – også i langt større
grad end de fleste måske lige umiddelbart tror. Måske bliver
sommeren ikke som planlagt. Nogle er måske heldige at få en rimelig
uforstyrret ferie, andre ikke. En tilbagevenden til en hel normal hverdag
efter sommerferien kan i hvert fald ikke bare tages for givet. I sidste ende
vil det måske også vise sig at være inderligt ligegyldigt, for der er noget
langt større på spil nu og normalitets bias må derfor vige. Dette kan blive en mindblowing og smuk oplevelse, men det kan også blive
regulært voldsomt, brutalt og forfærdeligt. Vores opfattelse af
verdenen og alle de forskellige lag, der gør sig gældende og influerer på
vores liv vil i hvert fald forvandles. Vi bevæger os ind
på ukendt territorium – men dermed er der også mulighed for at være med til
at præge fra bunden og starten af. Og for alle som
ved, føler eller fornemmer, at de har en rolle i at spille i dette, i forhold
til at få det til at gå i mest optimal og højfrekvent retning –
så er tiden nu inde. Det kan være småt
eller stort, synligt eller helt anonymt og tilbagetrukket, sammen med andre
eller alene – vidt forskelligt. Vi er her naturligvis ikke for at gøre det
samme alle sammen, på samme måde, men for at bidrage med hver vores del – og
det behøver ikke altid at annonceres med stort, medmindre det er nødvendigt
for selve udførelsen, det handler langt mere om at holde fokus, afskære
forstyrrende elementer og så bare gøre det og indprente det førnævnte field, på lige netop din måde. Når først det er
indprentet kan det nemlig også sprede sig og vokse sig større – meget
større. Så lad os hver især
få sået nogle sunde, smukke, berigende, højfrekvente frø denne sommer og
anlagt nogle alternative ruter og udveje, der kan betrædes senere. Kom godt ind i
næste del af peakfasen. Freedom Truth Light ☮️ &❤️ Tina Slut juni 2025 ©Astrolog Tina
Reinhardt Hansen Saturn – Neptun Konjunktionen går ind i peakfase d. 9. juni Jupiter
går ind i Krebsen samme dag. Jupiters kvadrat til Saturn & Neptun peaker
lige derefter. Nu hvor første
lange peakfase af den igangværende Store
Saturn – Neptun Konjunktion i Vædderen sætter ind fra på mandag af, vil
vi kunne begynde at få lidt mere klarhed over, hvad der sådan mere præcist
bliver den direkte udløsende faktor i det system – og paradigmeskifte og den
endegyldige ændring af den hidtidige verdensorden og levevis, som alle de
fremherskende energier insisterer på er uundgåelig. Der har her under optrækket
været en hel del bolde oppe i luften med dertilhørende forskellige options. Sablerne rasler
umiskendeligt, krigstrommerne buldrer, allerede igangværende konflikter og
krige eskaleres, der militariseres, en fremrykket udvidet værnepligt
herhjemme er fremlagt, der involverer de unge på et helt andet seriøst
plan end tidligere, dertil ekstrem forøgelse af forsvarsudgifter, uden
informationer om hvor pengene skal komme fra. Voldsom ustabilitet
og konstant zig zag kurs og
drama hvad økonomi, handel og markeder angår. Naturkatastrofer. Herunder Solen
& Jordens samspil. Mens Solen stormer,
skælver og skrider Jorden, bryder ud i brande eller udsender vulkanisk røg og lava. Nedbrud af diverse
art. Selv den gamle
virustraver har sørme rørt lidt på sig igen. Da der samtidig er
meget anden exceptionel astrologisk aktivitet denne sommer, vil dét, som
ender med at blive den udløsende faktor - årsagen eller påskuddet - ikke nødvendigvis
kun dreje sig om én enkelt ting, denne gang. Der kan såmænd både
udvælges og trækkes et eller et par kort på én gang, vi får at se hvad
det ender ud med… Men feltet vil hen
ad vejen snævre ind og det tilbageværende vil eskalere og skubbe noget ud
over kanten, hvilket så selvfølgelig kan forgrene sig ud og have indflydelse
på rigtig meget andet også. På mange måder
svarer Pinsemandag d. 9/6 lidt til d. 31/12 2019, som var første dag i den
daværende Store 2020 Saturn – Pluto Konjunktions peakfase,
det var dér - iblandet en masse andet igangværende drama, som siden fadede ud
- at WHO ifølge den officielle historie modtog anmeldelsen om en vis sygdom. Resten af peakfasen førte til introduktionen af ekstremt drakoniske
tiltag i oprindelseslandet, som resten af verdenen efterfølgende også fik at
føle. De næste par år handlede ikke om andet. Derfor kan d. 9.
juni - og dagene deromkring - være ret vigtige at holde nøje øje med, i forhold
til hvad der sker rundt omkring og udmeldes - og evt. også hvilken symbolik
der måtte forekomme - for ligesom dengang, kan det meget vel dreje sig om
noget, der kommer til at influere ikke så lidt på vores liv, i flere år
herefter. Saturn – Neptun
Konjunktionen har dog to peakfaser; en denne sommer
fra d. 9/6 – 23/8 og igen en sidste og helt eksakt i februar - marts 2026,
mens 2020 Saturn – Pluto Konjunktionen kun havde én. Konjunktionen vil være
aktiv helt frem til 2027. Derudover har det, som
bliver iværksat under en konjunktion, indflydelse på hele resten af
den efterfølgende cyklus, hver gang de to involverede planeter danner nye
aspekter til hinanden undervejs. Saturn – Neptun
Konjunktionen rækker således både helt tilbage til 1989, hvor indeværende
cyklus, som nu synger på sidste vers, begyndte og helt frem til 2061(!), så
det er bestemt ikke for meget at sige, at det er afgørende tider, vi lever i. Saturn – Neptun Konjunktionen
handler meget om overgangen fra en verdensorden til en anden. Gamle alliancer,
strukturer, styreformer, opsatte mure, barrierer, grænser og tilhørsforhold,
der eroderer, braser sammen, fader ud, andre nye, der dannes, trækkes,
stilles op. Illusioner, der
brister, drømme, visioner og ideologier, der fader ud, mens andre nye kommer
til. En nulstilling og en genstart. Jupiter i Krebsen Udover, at den
Store Saturn - Neptun Konjunktion Pinsemandag går ind i en peakfase, foretager Jupiter - som pt. også er forbundet
til og forstærker Saturn & Neptun - også sit årlige tegnskifte samme dag
og går nu ind i Vandtegnet Krebsen. Så vi kan helt
sikkert forvente noget, der kalder på, forstærker og forstørrer følelser, den
kommende tid og det kommende år. Disse følelser kan
sagtens være berettigede, men i høj grad også blive fremmanipuleret, fordi
det som igangsættes nu, som nævnt, netop har så langvarig effekt og konsekvens,
hvilket for mere lavfrekvente væsener i magtpositioner kan være yderst
fristende at misbruge. Ved at bruge frygt
og udnytte eller skabe krisestemning, kan der forsøges at skabe samtykke til
ting, her og nu, mange ellers aldrig ville gå med til, hvorefter det så er
indkodet i resten af cyklussen og ikke til at slippe udenom, de næste årtier,
hvad de fleste selvfølgelig slet ikke er klar over, mens det står på. Mens disse cyklusser
ikke er alment kendt, så styres verden ud fra dem, og det betyder, at vi nu
går ind i en periode, hvor der er STÆRKT forhøjet potentiale for alle former
for manipulation og skræmmekampagner, der vil spille på følelsesstrengene og
behovet for tryghed, et andet Krebsen anliggende - og det gælder i høj grad
om ikke bare at lade sig rive med, uden bevidste overvejelser. Krebsen står for
folkestemningen, nationalfølelse og det at ”rally around
the flag” og et lands ledelse, såvel som om tiltag, der handler om
beskyttelse – eller udgiver sig for at gøre det. På det mere
individuelle plan handler Jupiter i Krebsen om, at det primært vil være i det
helt nære, at livsglæde og mening, samt udfoldelses -og udviklingsmuligheder,
kan findes det kommende år. Muligvis grundet
langt færre muligheder andetsteds. Hjemland,
hjemstavn, hjem og bolig, hjemme & privatliv og familie kommer i hvert
fald i forøget fokus. At beskytte sig selv,
sit hjem og sin familie, både bogstavelig talt og energimæssigt kan også
blive et tema. Bolig og
ejendomsmarkedet og sølv kan ligeledes komme mere i fokus, på forskelligvis,
da begge sorterer under Krebsen. Lige efter
tegnskiftet går Jupiters igangværende kvadrat til både Saturn & Neptun
også ind i - mere kortvarige - peakfaser her i
juni. Dette kvadrat
indeholder to forskellige planet cyklusser, der begge når til et kritisk punkt
på samme tid som den Store Saturn - Neptun Konjunktion er nået til sin peakfase. Så vi har altså tre
forskellige større cyklusser, der både peaker, er forbundet og forstærker
hinanden, denne måned. Mens Jupiter, som
den hurtigste af de større planeter, relativt ofte går i aspekt til sine
planetpartnere, er kvadratfasen et af de mest kritiske punkter, i en cyklus,
hvilket blot yderligere understreger, at dette er en hel særlig og afgørende
tid. Jupiter
kvadrat Saturn sidste hit Jupiter – Saturn kvadratets
peakfase varer fra d. 10. juni – d. 20. juni, med
eksakt peak d. 15. juni. Dette er tredje og
sidste direkte hit af et kvadrat, der har kørt siden sidste sommer; en
væsentlig fase i den cyklus, de to startede op i slut 2020. Jupiter – Saturn
kombinationen omhandler tilsammen en æra, der ender, en styreform, et regime,
en regent, statsleder eller en anden central figur, der afgiver/mister magten
eller dør og en anden/noget andet, der tager over - en ny æra, der sætter
ind. Den cyklus blev
skudt i gang synkront med store kontroverser om daværende netop overståede
2020 USA valg. Kandidaterne fra
dengang har begge gjort sig en hel del bemærket, på hver deres måde, her i
kvadrat fasen, i 2024 -25, må man sige… Selve styreformen
2020 cyklussens begyndelse bragte med sig - eller rettere blev brugt til at
indføre - i store dele af verdenen, var ikke ligefrem synderlig charmerende eller
menneskevenlig (og det var kun startskuddet og en grobund…) Cyklusstart fandt
nemlig sted synkront med endnu en nedlukning - denne gang ekstrem lang – opstramning af
restriktioner og forbud, udrulning af et medicinsk eksperiment, med
dertilhørende frivillig tvang, ”Stol på videnskaben”- kampagner, censur og udskamning af kritiske røster, herunder også fagligt
relevante, introduktionen af et forestående ”pas”, der afgjorde, hvem der kunne
få adgang til hvad, ud fra om man makkede ret. Teknologiske og digitale
erstatninger for socialt samvær. Splittelse blandt befolkningen, familie og
venner. I en mere
alternativ niche var der dog verdenen over også oprør og manifestationer af
frihed, opvågning og sandhedssøgen. Visioner og idealer
om en ganske anderledes verden, blev i fællesskab sendt ud i æteren. Dermed blev der
også banet vej for, at der kan tages alternative ruter hele vejen gennem denne
cyklus, uanset hvordan den ellers udformer sig undervejs frem mod 2040,
hvilket kan være vigtigt at huske på. Jupiter kvadrat
Neptun Jupiter - Neptun
kvadratets peakfase varer fra d. 14. – d. 23. juni,
med eksakt peak d. 19. juni. Dette er et onetime
hit. Jupiter - Neptun
kombinationen er forbundet med inflation og derudover også med konflikter
eller krige, baseret på enten etniske, ideologiske eller religiøse
forskelligheder og uenigheder. Kombinationen kan bringe
fanatisme, såvel som forøget propaganda med sig. Denne cyklus, som
nu har nået et kritisk punkt, startede op i 2022, synkront med Ukraine
krigen, reaktionerne på krigen, propaganda, sanktioner, ”energikrisen”,
inflation og vilde prisstigninger. Da vi overlappende
med dette direkte kvadrathit også har Uranus, i en tegnovergang mellem Tyren
(økonomi, priser, fødevarer og basale ressourcer) og Tvillingerne (handel og
markeder) her i juni og juli, skal vi desværre nok ikke ligefrem regne med bedringer
eller stabilisering på den front, denne sommer. Da Saturn også er
inde over, kan inflation også blive til stagflation. (Stigende priser i
kombination med lavere vækst/recession eller det der er værre.) Efter peakfaserne her i juni, vil resten af Jupiters udløsning
af Saturn & Neptun vare frem til slutningen af juli. Men undervejs er
der mildest talt så meget andet, der tager over. I perioden fra slut
juni – august vil 5 øvrige store cyklusser nemlig også gå ind i peakfaser. I august vil vi således
have hele 6 (!) store planetcyklusser peakende på én gang - alle forbundet og
forstærkende hinanden. Saturn – Neptun
Konjunktionen i Vædderen bliver fokuspunktet i det indbyrdes unikke
aspektmønster, der dannes blandt planeterne i den anledning – og nu hvor dens
første peakfase sætter ind, får vi både muligheden
for at lære dens udtryksform nærmere at kende, såvel som at sætte vores eget
præg på den. Saturn og Neptun er
nemlig tilsammen en meget kreativ kombination og byder på ypperligt manifestations
potentiale. Vædderen er
individets og initiativets tegn, så det er noget vi hver især har mulighed
for at gøre brug af. Men indenfor hvilke
ydre rammer, det kommer til at foregå – og hvor vidde og åbne eller snævre og
modstandsfyldte de bliver, spiller bestemt ikke en uvæsentlig rolle – og det
er det, vi nu snart vil begynde at kunne danne os lidt mere overblik over og
så agere i og ud fra. Kom godt ind i og
igennem junis peakfaser. Freedom Truth Light ☮️ &❤️ © Astrolog Tina Reinhardt
Hansen Juni 2025 Saturn
i Vædderen Søndag d. 25. maj,
følger Saturn efter Neptun ind i Vædderens tegn, hvor den vil befinde sig
frem til september og igen fra februar 2026 og frem til 2028. Overgangen fra
Fiskene til Vædderen er som bekendt ikke bare et tegnskifte, men også en
overgang fra en hel runde gennem Dyrekredsen til en anden, som for Saturns
vedkommende tager ca. 29 år og er en af flere årsager til at dette tegnskifte
er noget mere betydningsfuldt end bare som så. Saturn tester det,
den berører for holdbarhed og giver gerne et realitetstjek af en art og
kræver at vi gør status på området og tager ansvar for det. Saturn kan
derudover have en ret dobbelttydig funktion da den både kan krystallisere,
konkretisere og manifestere og således bringe mere af tegnets domæne på
banen, såvel som hæmme, begrænse, dæmpe, forsinke og udsætte og således
indskrænke andre dele af tegnets domæne. Vædderens domæne – (som
allerede de seneste år har været i fokus grundet flere Formørkelser i tegnet
og Neptuns indtræden her sidst i marts) omhandler: Individet og dets
udfoldelsesmuligheder, initiativer og aktiviteter. Begejstring,
gåpåmod og pionerånd. Igang - og iværksætteri. Styrke, mod,
heltegerninger. Konkurrencer og
rivalisering. Motion og sport. Frembrusende og
direkte energi, der ikke lader sig stoppe af modstand Egoisme, hensynsløs
og tromlende adfærd. Trang til/planer om
at erobre. Kampgejst, aggressioner,
konflikt, krig. Forsvar, militær,
våben. Blod – og
blodspild. Jern og stål Ild, brande, varme,
tørke. Som et eksempel på
Saturns dobbeltfunktion, så vi, i midt 90’erne, lige akkurat i tiden omkring
Saturns sidste indtræden i Vædderens tegn, at der skete flere forskellige
massakre rundt omkring i verdenen, en af dem - i Australien - førte
lynhurtigt til forbud mod visse våben. Altså et eks på
både manifestation og eskalation af noget fra Vædderens domæne (her aggression
og blodspild) og samtidig også begrænsning af noget andet (her våben). Det vil sige, at
alt efter måden Saturn bliver sat i brug på, kan den sådan set slå to fluer
med et smæk, alt efter agenda og motiver. Får agendaer med
mere dark intent lov at udfolde sig frit, er det nok ikke så svært at regne
ud, hvilke dele fra ovennævnte Vædder liste, der så vil forekomme hhv. mere
og mindre af, de kommende år… Så her gælder det
netop om at så mange som muligt indtager deres individuelle power og bruger
den til at skabe mere konstruktive udtryksformer og brug af energien - og
under ingen omstændigheder tillader at lade deres indre gnist og flamme
hverken dæmpe eller dø ud. Saturn opholder sig
sammenlagt omkring 2, 5 års tid i et tegn. Neptun vil være i Vædderen hele
perioden Saturn er her – og frem til starten af 2027 også helt inden for
rækkevidde af hinanden (deres Store Konjunktion) - så mens Neptun, som
langsomtgående ydre planet, får masser af tid efterfølgende til at udfolde sig
fri af Saturn på Vædderens domæne, må Saturn altså leve med Neptuns
tilstedeværelse hele sit ophold der. Saturn og Neptun er
to meget forskellige indflydelser og kan arbejde både med og mod hinanden. Noget af det, som
Neptun gerne vil glorificere, ophøje og få os til at beundre og være
fascineret og inspireret af og danne diverse trends ud af, fra Vædderens
domæne, kan Saturn noget af vejen godt bremse, hæmme, begrænse, forsinke og udsætte,
så det måske først rigtig kan komme til at bryde igennem efter 2027/28. Andet
kan de måske til gengæld blive enige om at manifestere mere af og sætte op på
en piedestal fra starten af. Neptun kan ophæve
eller opløse Saturnske restriktioner, systemer,
strukturer, styreformer og grænser. Men de kan såmænd også godt danne fælles
front om andre former for restriktioner, i form af Neptunske
ofre, der må ydes. Den store Saturn - Neptun Konjunktion vil med Saturns indtræden i
Vædderen blive in-sign igen og dermed trænge ENDNU stærkere igennem,
derudover er de også meget tæt på hinanden nu og går fra d. 9. juni – d. 23.
august så ind i en længerevarende peakfase, hvor de
uafbrudt vil være under den afgørende ene grad af hinanden. Det kan kun blive
”a Summer to remember”! Sidst vi havde
Saturn og en ydre planet, dengang Pluto, i en peakfase
af en Stor Konjunktion var i 2020, vi ved alle hvad skete dér, forrige gang var
faktisk da Saturn og Neptun sidst mødtes 3 gange i 1989 og hvor hidtil
hermetisk lukkede grænseovergange mellem Øst og Vest blev åbnet, kulminerende
med Berlin Murens fald under sidste peak i november ’89. Så, som det
fremgår, er Saturn + en ydre planet konjunktioner, dér hvor verdenen virkelig
ændrer sig og også kan trænge langt ind i den individuelle sfære på
betydningsfuld og afgørende vis, hos mange, mange mennesker verdenen over. 2025 – 26 Konjunktionens
tema om et farvel til den gamle ”verdensorden” og opbygningen af en ny, med
ændringer af alliancer, verdenskort og hidtidige grænser og forandringer i
levevis, når denne sommer et første klimaks, andet og sidste eksakte klimaks
følger i februar & marts 2026. Udover at Saturn er
i konjunktion med Neptun under sin indtræden i Vædderen på søndag, er begge
planeter også i kvadrat til Jupiter, dette kvadrat går også meget snart ind i
en peakfase i juni og samtidig er Saturn & Neptun
også udløst af de to andre ydre planeter, Pluto og Uranus. Så der er
adskillige årsager til at Saturns indtræden i Vædderen er langt mere end et
blot tegnskifte, der jævnligt sker med et par års mellemrum. Det er nemlig endnu
en brik i formationen af det helt unikke og ekstremt kraftfulde
aspektmønster, der dannes og også peaker første gang hen over sommeren, fra
de ydre planeters (+ Saturns) nye tegnpositioner; Saturn og Neptun stående sammen
i starten af Vædderen, Pluto tilbage i starten af Vandbæreren og Uranus i
starten af Tvillingerne, (som den går ind i, i juli). Vi vil være på helt
nyt territorium, historie vil skrives, verdenen bliver aldrig den samme igen.
Heri ligger naturligvis både farer, såvel som spændende muligheder. Saturn går ind i
Vædderen søndag kl. 05.36 og derfra kan du starte med at sætte dit
individuelle præg på denne tegnplacerings energi og dens del af aspektmønstret
og være med til at gøre din del til at energien går i en mere ønskværdig og
bevidsthedsudvidende retning, både på kollektivt og individuelt plan. I denne sammenhæng
gælder det om at fremelske de mest højfrekvente sider af Vædder energien. Vædderen er som
nævnt individets tegn og Saturn & Neptun kombinationen er
manifestationsaspektet over dem alle – så derfor kan vi som enkeltindivider
med fordel bruge energien til at manifestere konstruktive og berigende ting i
eget liv og inspirere andre til at gøre det samme og lade det sprede sig. Freedom Truth Light ☮️ &❤️ Tina © Astrolog Tina
Reinhardt Hansen Maj 2025 Neptun skifter på
søndag d. 30. marts ikke bare tegn, men tager efter godt 164 år også første
bid af en hel ny runde gennem Dyrekredsen, så dette er noget af en big deal. Neptun er en af de
tre ydre tidsånds- og trendbeskrivende kollektive planeter, hvis tegnskifte i
sig selv er enormt vigtige og da alle tre planeter ydermere har skiftet/skifter
tegn inden for blot måneder af hinanden befinder vi os i en periode, hvor den
kollektive tidsånd er i gang med at ændre sig totalt. Neptun har befundet
sig i sit eget tegn, Fiskene siden 2011/2012. Fra på søndag går
et halvt års generalprøve i Vædderen så i gang, inden vi skal have de
allersidste 3 måneder med Neptun retur i Fiskene, hvorefter den så går all in
i Vædderen fra januar 2026. Da Neptun var på
hjemmebane i Fiskene, havde den mulighed for at trænge ekstra stærkt igennem,
hvilket for de ydre planeters gang gennem tegnene, på mange måder gerne er
lig med at køre tingene ekstra langt ud i ekstremerne af det tegnet
repræsenterer, så når pendulet nu svinger i den anden retning, kan det modsat
også hurtigt gå i ekstrem retning, som et direkte backlash mod det forgangne. Med Neptuns
tegnskifte vil tidens trends derfor nu ændre sig fra at have nærmest svælget
i sårbarheder, svagheder, diagnoser og betegnelser, offermentalitet og ønske og
krav om særlige hensyn, såvel som drømmen om at få det hele serveret til
glorificering af styrke, mod, handlekraft, skaberkraft, aktivitet, initiativ
og resultater, ved EGEN kraft. Til gengæld kan
sympatiske sider som empati, en mere inkluderende tilgang og omtanke for dem,
som reelt ikke kan klare sig selv, nu blive afløst af langt færre hensyn,
måske endda decideret hensynsløshed. Der kan godt være noget mere eller
mindre brutalt over dette tegnskifte. Neptun gør sig som kollektiv
planet gældende på adskillige fronter. Medicinalindustrien
har haft rivende medvind i de efterhånden mange år, Neptun har gået gn
Fiskene, tegnet for medicin, både i form af magt, indtjening og pushing af deres produkter. Ikke bare følger
der med et stærkt stigende antal diagnoser ofte også medicinering med, men
under denne indflydelse fandt også den vilde udbredelse sted – legalt såvel
som illegalt – af opioider, fentanyl, diabetes medicin brugt som slankemiddel
og så selvfølgelig produktet over dem alle, som selv de, der ellers overhoved
ikke eller måske kun minimalt gør sig i Big Pharmas produkter, blev tvunget
til at forholde sig til; mRNA vaccinerne. Når sunde og raske
mennesker på verdensplan må opgive jobs, adgang til gængse steder i
samfundet, relationer og meget andet for at undgå en ”medicinsk behandling”,
de hverken har brug for eller ønsker, siger det godt nok en hel del om, hvor
ekstrem og invasiv denne indflydelse - og misbruget af den - udviklede sig
til at være. Helt samme magt,
indflydelse og medvind vil dog ikke fortsætte hos medicinalindustrien efter
dette skifte – hvilket selvfølgelig også kan få økonomisk indflydelse i
forhold til alle dem, som har valgt at investere i denne branche. Det vil
nemlig ikke forblive samme sikre havn som indtjeningskilde. Neptun er også
stærkt forbundet med kunst, herunder især film og musik, såvel som de
industrier, der opstod omkring disse to kunstarter undervejs i løbet af Neptuns
lange, snart afsluttede cyklus gennem Dyrekredsen. Hollywood var
f.eks. et helt igennem Neptunsk foretagende. Billederne taget,
ved de voldsomme brande tidligere på året, af flammerne bag og omkring
Hollywoods skilt, kunne ikke være et bedre symbol på Neptuns overgang fra
sidste tegn i Dyrekredsen, Fiskene til det første, ildtegnet Vædderen og
dermed afslutningen af en æra inden påbegyndelsen af en ny, så det skulle
såmænd ikke undre om nogen havde futtet det hele rituelt af, bare for at
skabe og visualisere netop den symbolik. Elementet for det
tegn Neptun befinder sig i, bliver gerne brugt i stor stil i forskellige
visuelle sammenhænge, mens Neptun gik i Fiskene var der, som blot et
eksempel, ekstraordinært mange titelsekvenser i serier fyldt med vand, uanset
om det havde relevans for indholdet eller ej. Nu bevæger vi os
over i Ildelementet i stedet. (i kombination med Luft via de to andre ydre
planeter Pluto og snart også Uranus). Technicolor gik i øvrigt også fornyligt konkurs – et andet tegn på at en cyklus ender
og at en æra er ovre. Hollywood og meget
af filmbranchen har for længst har mistet meget af deres oprindelige
fortryllelse OG kreativitet, da der filmmæssigt mest laves genindspilninger, sequels og prequels. Sammenholdt med
større udbredt viden (Neptun her i sin egenskab som skaber af klarhed over
det hidtil mystiske, tågede og skjulte), om brugen af propaganda, okkult
symbolik med dark intent og prepredictive programming + det faktum, at agenda pushing
bevægede sig fra det mere subtile til det åbenlyse, der direkte spændte ben
for flydende og medrivende fortælling, gjorde tilsammen at en storhedstid
tydeligvis er gået fløjten. Om det er en
falliterklæring eller at agendaerne blot havde nået deres oprindelige formål
og disse udtryksformer derfor ikke var nødvendige at tage i brug overfor
masserne, i samme grad som tidligere, er spørgsmålet, vi nok først får svar
på lidt længere henne i den nye cyklus. Serierne er måske den
filmiske del, der senest havde et kreativt peak, men det fik Corona årene og
den indgribende håndtering i den kreative verden + strejker så også sat noget
af en stopper for. Musikalsk, er mange
af dem, der kunne noget ekstraordinært og kunne tilføje noget originalt,
kreativt og inspirerende udover den evigt påkrævede og selvskrevne agenda pushing, brug af håndtegn og
anden symbolik, som de også lå under for, her enten ikke mere eller er blevet
for gamle. At reaktionsvideoer
på andres optræden overhovedet er blevet en ting, må vel næsten være den
største musikalske kreative kapitulation, der findes. Smag er naturligvis
fuldstændig subjektiv og der findes heldigvis altid undtagelser på alt, men
der er næppe mange, der oplever, at vi ligefrem befinder os i noget form for
menneskeligt kreativt og kunstnerisk peak, på særligt mange fronter, her i
slutningen af Neptuns lange cyklus gennem Dyrekredsen. Om en ny Neptun runde
og en spritny begyndelse kan ændre på det, vil vise sig. Muligheden
foreligger bestemt. Vædderen handler jo
meget om at individet tager initiativ og gør noget selv, og det vil også
gælde kreativt og kunstnerisk. Men om vi på et
kollektivt plan vil overlade fremtidig skabelse fuldstændig til kunstig
intelligens eller tage udfordringen op og udforske yderligere hvad
menneskelig kreativitet egentlig kan udrette vil vise sig. Neptun handler også
om åndelighed. Spirituelt vil det således
også være det direkte selvoplevede, der kommer mere i fokus, de kommende år. Muligvis pga. kæmpe
illusionstab i forbindelse med ikke bare Neptuns, men også realitetstjekkende
Saturns overgang fra Fiskene til Vædderen. Diverse ”mellemmænd
og kvinder/ guruers” udsagn kan vise sig ikke at have været fyldestgørende
eller direkte vildledende. Derudover kan ting,
der kommer til at hænde måske ikke rigtig fås til at passe ind i hidtidige opfattelser
og åndelige forståelser, uanset hvor meget, der slås knuder på os selv - og
derved kommer folk i større grad kun til at stole på det, de selv direkte
oplever eller måske højest guides til selv at opleve. Som alle ”selvoplevende” vil vide, matcher mange ting simpelthen
ofte ikke med meget af det, der florerer og gentages i en uendelighed af
selvfølgeligheder og floskler, uden efterforskning. Men en ny og mere
åndelig sandfærdig begyndelse er selvfølgelig også en mulighed med dette skifte
– da bevidsthedsudvidelse er et kæmpepotentiale med de ydre planeters
indbyrdes aspektmønsters peak senere på året. Neptuns gang gennem
de forskellige tegn er også forbundet med mode, stil og trends. Undervejs gennem
Fiskene har både feminine, blomstrede, romantiske såvel som, mere
spirituelle/boheme agtige og sidenhen også decideret nattøjslignende
gevandter gjort sig gældende, som f.eks. på et tidspunkt kimonoen og så var der
selvfølgelig hjemsendelsen under Corona perioden og den efterfølgende
udbredelse af hjemmearbejde, der gjorde at mange i lange perioder slet ikke
behøvede at klæde om fra nattøjet/afslapningstøjet. Meget mere Neptunsk/Fiske
agtigt kan det dårligt blive. Med dette
energiskifte her i 2025/26 vil det dog fremover blive mere in at signalere i
både påklædning, udstråling og adfærd, at man er aktiv, handlekraftig, fit,
sporty og stærk – modig og altid klar til action og i stand til at klare sig
selv. Maskulin energi vil
skinne langt mere igennem hele vejen rundt. ”Dressed to kill” kunne være en
anden udgave af denne placering og det kan selvfølgelig blive tolket og
udført på forskellig vis, både i mere overført betydning, som f.eks. at gøre
sig virkelig umage med en gennemtænkt og skarp påklædning, såvel som i ren
bogstavelig forstand, at ligne/være en, der reelt er på jagt eller befinder
sig ude på slagmarken. Neptun henviser
nemlig også til propaganda, manipulation og psy ops
og mens der de forgangne år har været stor og ret tydelig interesse i at
pacificere folk, kan det i stedet vendes til at folk nu skal mobiliseres. Som tidligere nævnt
kan soldateruniformen potentielt ende med at blive glorificeret og ophøjet,
hvis agendaen formår at udvikle sig dertil, hvor folk skal sendes ud i krig – eller
”fredsbevarende opgaver”, som så ups udvikler sig til direkte kombat… - og resten så skal mobiliseres til at støtte op om
dem, som helte, eller på anden vis aktiveres omkring andre dele af
krigsmaskinen eller som minimum investere og afgive ressourcer til forsvar -
en trend, der allerede er skudt godt i gang. Vædderen er
jo tegnet for krigsførelse. Der finder dog altid krig sted et eller andet
sted i denne besynderlige verden. Men der findes de krige, som er mere kendte
end andre og som de fleste vil have lært om i historietimerne. Vi har kun oplevet
Neptun i Vædderen én gang før, siden Neptuns opdagelse, og sidste indtræden i
Vædderen blev da også ledsaget af en af de mere velkendte konflikter; nemlig
den Amerikanske borgerkrig, såvel som 1864 slaget herhjemme, der fulgte i
årene lige derefter. Fordi vi de seneste
år også har haft flere formørkelser i Vædderen, hvoraf den sidste interessant
nok finder sted dagen før Neptuns tegnskifte, er trenden med en mere
frembrusende, tromlende, aggressiv og hensynsløs adfærd, hvor der ikke lægges
skjul på erobringsønsker, allerede skudt meget tydeligt i gang – og den stil
bliver nok ikke mere neddæmpet fra nu af. Neptun er dog
væsentlig mere sneaky, med sine evner til at lægge
røgslør ud, så dem, der udadtil optræder mere diplomatisk og civiliseret, kan
bag facaden sagtens vise sig at være mindst lige så krigeriske, blodtørstige,
ligeglade med egen befolkning og opsatte på erobring af andres ressourcer,
hvis ikke mere, når det kommer til stykket. Neptun står nemlig også
for ”skjulte fjender” - og de vil ofte være helt tæt på, for ellers var der
ingen grund til at de var skjulte - og den virkelige fare kan være størst
her, fremfor hos de forskellige mere fjerne fjendebilleder, vi får serveret.
Og det kan både gælde i den ydre verden, inden for egne grænser og i det
indre, i forhold til egne tendenser til at lade sig vildlede. Så pas for din egen
og dine kæres skyld virkelig på med hvem og hvad du giver din energi, støtte,
ressourcer og power til og for nogens vedkommende måske i sidste ende også
ligefrem sætter dit liv på spil for, for det kan let blive vejen til den
totale undergang og for noget helt, helt andet end det, du bliver bildt ind. Manipulation,
propaganda, gaslighting og psy
ops vil med dette skifte overgå fra at handle om diverse mystiske
frelserskikkelser, der klarer det hele bag scenen og hvor det eneste, der
kræves af dig er, at du giver dem din tid, energi og din tillid, til at folk nu
i stedet mere skal manipuleres til direkte at ofre dem selv og/eller deres
ressourcer. Mange kan let komme
til at føle sig kaldet til en eller anden form for kamp under denne
indflydelse, men sørg i det mindste så for at foretage bevidste valg, frem
for bare at glide med strømmen. Alle tegn
repræsenterer en kropsdel, Vædderen styrer hovedet og det er når indersiden
af det også tages i brug, at Vædder energien går ind i sin højeste udtryksform
– og det handler meget om at vælge sine kampe med omhu og at være sikker på
om det her nu er også er en værdig og sandfærdigt baseret kamp – såvel som at
afgøre om det overhoved er DIN kamp. Men så også at være modig nok til at
tage dem, som reelt måtte være dine kampe. Vi skal helt klart
arbejde meget bevidst for at gøre brug af mere højfrekvente sider af Vædder
energien, for ikke bare at glide med på galejen. Neptun kan nemlig være meget
forførende. Andre vil dog under
denne indflydelse – og nok ikke uden grund - komme til den konklusion, at det
fra nu af først og fremmest vil dreje sig om at redde/klare sig selv. Muligvis i
grupperinger med andre ligesindede, qua Plutos tilstedeværelse i Vandbæreren. Hvad end vi snakker
om mere overfladiske udtryksformer, trends, mode, stil og underholdning eller
går nogle spadestik dybere med ægte kreativitet og åndelighed, eller kigger
på ændringer i ydre adfærd og værdier og forandringer i den ydre store verden,
så behøver vi dog ikke bare at indfinde os eller tilpasse os under noget,
hvis det ikke passer til hverken vores personlige stil, væremåde, naturlige
kropsform eller taler til vores sjæl, vores værdier, holdninger, ønsker, mål
og formål i livet. De ydre planeter
gennem tegnene henviser til tidsånden og de strømninger, som især masserne
følger og også de ting, som primært bruges imod os, via social engineering, men om vi hver især selv ryger med på det eller
ej er helt op til os og i hvor høj grad, vi er i berøring med vores sande jeg
og tør stå ved os selv, også når det går imod strømmen. Men meget af det
ovennævnte, vil være temaer, vi kommer til at opleve omkring os. De ydre
rammer. Men vi behøver
altså ikke som individer at lade os føre fuldstændig rundt i manegen. Vi kan vælge at
gøre bevidst brug af de dele af den nye tidsånd, i denne sammenhæng Vædder
energien, der rent faktisk tiltaler os og vores sjæl og lige så bevidst og bestemt
fravælge det, som ikke gør. Ligesom det også
står enhver frit for at tage de mere positive dele fra tidligere epokers
energier med os. Dertil er Vædderen
faktisk også netop individets tegn. Se også opslag om
Solformørkelsen i Vædderen, der finder sted på lørdag dagen inden Neptuns
tegnskifte til samme tegn, netop i forhold til mest optimal brug af Vædder
energien. Neptun går ind i
Vædderen søndag kl. 13.58, hvilket er et godt tidspunkt til alle former for energiarbejde
i forhold til at højne frekvensen på Vædderens domæne. Få og skab den
bedst mulige start på dette kommende halve års generalprøve på de kommende 14
år, med Neptun i Vædderen. Freedom Truth Light ☮️ &❤️ Tina Marts 2025 © Astrolog Tina
Reinhardt Hansen Den Store Saturn – Neptun konjunktion: 2025
- 2027 Saturn er nu halet
så meget ind på Neptun, at deres Store Konjunktion, der vil være aktiv to år
frem - og som peaker første gang til sommer og fuldstændigt eksakt om et års tid
i februar 2026, er gået i gang. Dette er den sidste
af de seks (usædvanligt mange) Store konjunktioner og dertilhørende større
nye cyklusser, der skydes i gang her i 2020erne. Neptun ændrer eller
opløser gerne Saturns stivnede og forældede strukturer, styreformer, opsatte
mure, barrierer og grænser. Saturn kan modsat
forsøge at sætte andre nye grænser op, såvel som lade illusioner briste,
afslutte tidligere Neptunske drømme, visioner og
ideologier, men samtidig også bringe nye til verdenen. Saturn kan også
manifestere mere af Neptuns røgslør og ”mudrede vande” - eller fryse dem til. Sidst de to mødtes
så vi helt bogstaveligt en mur blive revet ned – i Berlin. Vi har pt. også to
andre cyklusser fra den periode, (slut 80’erne – start 90’erne), som
interessant nok også begge er nået til nye stops i deres cyklusser nu. (Det
drejer sig om Uranus & Neptun og Uranus & Saturn). Det er dog Saturn
& Neptun, der danner det klart mest markante aspekt i denne omgang og som
senere på året også vil være fokuspunktet for det mønster, som alle de fire
store planeter ekstraordinært vil indgå i, på samme tid, til sommer. Men der er altså
flere indflydelser, der peger tilbage til dengang, hvor en kold krig endte,
en union gik i opløsning og en specifik styreform måtte give tabt og hvor det
så i nutiden og nærmeste fremtid, er den verdensorden, der formede sig
efterfølgende, som nu står overfor forandring, opløsning /sammenbrud efterfulgt
af en ny begyndelse og en hel anden verdensorden. Mens det dengang,
efter sidste Saturn & Neptun møde, naturligvis var en fantastisk glædelig
begivenhed at adskilte mennesker kunne genforenes og færdes frit, var det for
dem, som rent faktisk skulle leve igennem sådan en kæmpe omstilling dog ikke
kun lutter lagkage. Det er der måske så
andre dele af verdenen, der vil få at mærke denne gang, herunder muligvis os… Udover at nogle grænser,
lande, tilhørsforhold, alliancer og unioner helt sikkert vil ændre sig
uigenkaldeligt her de kommende par år, så er der dog også en anden side af
denne kombination, der er værd at holde for øje, for ingen går helt fri fra
sådan et kollektivt stærkt aspekt som dette. Det gjorde vi heller ikke
dengang. Sidst tilhørte vi
bare dem, der fik den mere subtile udgave af Neptuns opløsende effekt, på
Saturns domæne, undervejs i løbet af cyklussen. Og da startskuddet dengang
også foregik på Saturns hjemmebane Stenbukken (ja, der var det tegn igen!),
handlede det i høj grad om systemer, styreformer, regeringer og politikere. Her blev der tale
om en mere langsom, snigende erosion (Neptun) af ansvar (Saturn) og en
ligeledes snigende forøget brug af spin og andre hypnotisk suggesterende metoder (Neptun), som hen ad vejen
eksploderede blandt politikere og andre systemfolk (Saturn). Danske politikere begyndte
(i lighed med andre steder), at blive skolet i at tale på en bestemt måde,
med konstante gentagelser – undvigelse af svar og i stedet blot gentage samme
sætninger igen og igen, måske med udskiftning af et par enkelte ord. Gentagelser = (forsøg på) mind control, som er Neptuns område, der også omhandler
hypnose, propaganda, spin, gaslighting og diverse psy ops. Før denne cyklus
satte ind, havde vi herhjemme hyppigere valg og flere politikere, som måtte tage
konsekvensen og gå af, hvis de blev taget i noget forkert. Mens der efter
sidste Saturn – Neptun konjunktion på den ene side opstod nye smukke drømme
om evig fred, samarbejde og forening verdenen over og dertilhørende (naive)
udsagn om at ”historien stoppede der”, satte andre mere skumle agendaer dog
også ind Gamet blev i denne
cyklus langt større, mere internationalt baseret og mens Sovjetunionen gik i
opløsning, opstod andetsteds en anden union, da EF blev til EU. Magt og beslutninger
flyttede længere væk fra befolkningens vilje og interesser, som vi hurtigt
lærte herhjemme ved afstemningerne i 1992 og 93. For der var
tydeligvis en overordnet agenda og når der ikke fremkom det ønskede resultat,
blev vi da bare sat til at stemme en gang til, med et par justeringer, for at
få den gennemtrumfet. At gamet blev meget
større, betød så også at usynlige hænder fik nye muligheder for at snøre
magtbegærlige politiske individer, som nu kunne fristes til at sælge egen befolkning
og deres interesser ud, i forsøg på at skabe sig en international og mere
prestigefyldt karriere, udenfor egen andedam. Vi kan derfor nu se
tilbage på en snart forgangen cyklus, hvor flere store og meget alvorlige,
internationalt baserede sager har fundet sted - som begge sider af det
politiske spektrum skiftevis har gjort sig skyldige i - og som vi aldrig
rigtig har fået gjort op med. Evt. undersøgelseskommissioner kan jo også bare
nedlægges. Og når vi f.eks. aldrig
fik gjort op med deltagelsen i krige, på falske grundlag, hvorfor skulle vi
dog så også gøre op med historisk indgribende og ødelæggende håndtering af en
sygdom, kan den ene fløj og deres tilhængere så skyde den anden i skoen. Som nævnt; den
totale erosion af ansvar. Nu nærmer den
forgangne cyklus’ sig dog sin ende og hermed får vi en unik mulighed for at
hæve vores bevidsthed til den nye cyklus. Om man fortsat vil
være til et specifikt parti, blok/ farve fra det gamle system – eller et nyt for
den sags skyld - må enhver naturligvis helt og aldeles selv om. Men tendensen med -
af frygt for at den ”slemme anden side” ellers vil komme til magten – at
undskylde, bortforklare, holde hånden over dem, som tilhører den side, der
støttes, hvis de ikke opfører sig ordentligt, går stik imod deres løfter
eller foretager/ indgår i nogle direkte destruktive ting og forbrydelser mod
befolkningen/ menneskeheden, kunne potentielt stoppe her. Hvilket ville være
smukt og meget tiltrængt. For i sidste ende går
den slags dualistiske mentalitet ud over os alle sammen, som befolkning. Og
den er en del af det Neptunske spin og hjernevask,
vi har været udsat for – og nu her i 2025 og start 2026, får vi muligheden
for at bryde det spell. Ikke bare giver
begyndelsen af en ny indbyrdes cyklus, men også Neptun og Saturns separate
snarlige start på hver deres nye cyklusser gennem Dyrekredsen muligheden for
at tage noget til et højere bevidsthedsmæssigt niveau, så der er altså tre indflydelser
i gang på én gang, der skubber gevaldigt til os, her. Men om vi vil lære
af det forgangne og reelt tage næste runde på et højere niveau eller bare
køre rundt i ring er i sidste ende op til os. Saturn - Neptun
Konjunktionen trækker nu op i slutningen af Fiskene, men vil finde sted 0
grader Vædderen. Med den forestående
Store Konjunktion i Vædderen, bliver der mere fokus på individet og dets
foretagsomhed, udfoldelsesmuligheder og iværksætteri, såvel som på aktivitet,
sportsudøvelse, forsvar, militær og hele krigsmaskinen. Så det vil altså
være her, at vi skal være særlige varsomme for nye forsøg på Neptunsk mindcontrol, gaslighting og psyops, såvel som unødvendige Saturnske
begrænsninger og restriktioner. Konjunktioner har
effekt og konsekvenser langt ud i fremtiden, derfor er det enormt vigtigt,
hvad vi selv sætter i gang og hvad vi, på et større plan, tillader sættes i
gang. Saturn + en ydre planet,
der starter en ny cyklus op, som vi også oplevede i 2020, kan nemlig
indeholde ret barske lektioner om vores samtykke. Overgangen mellem
Fiskene og Vædderen handler derudover altid om en nulstilling og starten på
et helt frisk kapitel. Saturn - Neptun
kombinationen er samtidig det ultimative kreative, skabende,
manifestationsaspekt. For her kan det
formløse gives form, drømme og visioner realiseres og det mystiske
konkretiseres. Heri ligger selvfølgelig
både fantastiske muligheder, men også et kæmpe ansvar, fordi det netop har så
vidtrækkende indflydelse. Så vær i dit eget
liv, meget opmærksom på, hvad du sender ud i æteren, den kommende tid, hvilke
drømme og visioner, du satser på, hvordan du agerer og hvad du iværksætter. Det kan også være
tiden til at opgive nogle gamle illusioner, såvel som drømme, der ikke
længere er tidssvarende eller relevante og til at gøre sig helt andre
forestillinger og drømme nye mere tidssvarende og fremtidsorienterede
visioner ind i denne verden, i stedet. Sørg, uanset hvad,
for at det er gunstigt og berigende og konstruktivt også på en længere bane. Med en nulstilling
får du også en chance for kun at lade din fortid betyde noget i det omfang,
du tillader det og er konstruktivt for dig. Udvælg det
bevaringsværdige og det som evt. skal medtages som en påmindelse om: aldrig
igen! Men derudover får du
her en ekstraordinær mulighed for at starte på en total frisk og for reelt at
manifestere og skabe noget stort og væsentligt, der virkelig kan gøre en
forskel i dit liv. Men vær beredt på,
at det vil ske indenfor rammerne af en verden, der kun vil blive tiltagende
crazy og turbulent. Så du skal kunne
bevæge dig ind til orkanens øje, for at kunne benytte dig af mulighederne. Men så vil der også
være nogle helt unikke muligheder, som der ikke har været i mange, mange,
mange år. En eller anden form
for nulstilling og ny begyndelse er der alligevel ikke nogen af os, der
slipper udenom, så vi kan lige så godt sætte vores eget præg på den og sørge
for at det bliver en så gunstig en af slagsen, som muligt. Kom godt fra start
med 2020’ernes sidste Store Konjunktion. Freedom Truth Light ☮️ &❤️ Tina Februar 2025 © Astrolog Tina
Reinhardt Hansen 2020erne har
virkelig været noget for sig, men 2025 kunne faktisk godt gå hen og matche
eller ligefrem overgå år 2020, der lagde ballet ud. Alle astrologiske
parametre på skelsættende forandringer, bonner i hvert fald ud i 2025 og ’26
og en form for klimaks og et paradigmeskifte vil finde sted. Plutos nye
placering i Vandbæreren og Jupiter – Saturn kvadratet vil fortsat stærkt
præge meget af 2025, (se opslag om disse, da der her skal fokuseres på alt
det andet nye, der kommer til oveni dette. Men de to indflydelser, der blandt
meget andet, kollektivt byder på systemskifte, regeringers sammenbrud og magthaveres
afsættelse, er stadig højaktuelle). I hælene på Plutos
endelige tegnskifte i november 2024, skifter de to øvrige tidsåndsbeskrivende
kollektive, ydre planeter, Neptun og Uranus nemlig også tegn i 2025. Saturn og Neptun
påbegynder desuden begge helt nye runder af Dyrekredsen og indgår samtidig i
den sidste Store Konjunktion, vi skal igennem her i 2020erne. Med alle disse
4 vigtige planeter helt i starten af nye tegn, på samme tid vil et indbyrdes flowende
aspektmønster dannes mellem dem alle, med en EKSTREM stærk energiindstrømning
som peaker hen over sommeren. Så der bliver mildest talt nok at forholde os
til. Skifte fra
sårbarhed og offermentalitet til styrke, mod og handlekraft – eller mulig
brutalitet. Med Neptuns
tegnskifte til Vædderen, sidst i marts ( - oktober
og endeligt fra januar 2026 –2038/39) svinger pendulet fra sensitivitet,
empati, sårbarhed og offermentalitet til glorificering af styrke, mod, og handlekraft
- og mulig aggression og brutalitet - i stedet. Undervejs gennem
sit eget tegn, Fiskene, gjorde Neptun os opmærksom på, at der er mange
forskellige måder at være på, leve på og identificere sig som og med - og at
det er helt ok. Potentialet var, at der skulle være plads til det hele og os
alle sammen, men sådan gik det ikke helt. Ligesom det ikke er
særlig fedt, når majoriteten forsøger at presse en ”normie”
livsstil ned over hovedet på alle andre, så bliver det nu ikke mere heldigt, når
diverse minoritetsgrupper modsat forsøger at gøre det samme. Dualitet og
splittelse fortsatte, i mange tilfælde bare med modsat fortegn og vi kom ikke
meget videre. Ethvert tegn
indeholder en form for modsvar til det foregående og køres der forinden for
langt ud i ekstremerne, udvikler dette modsvar sig typisk også til et
decideret backlash, hvor meget af det tidligere vundne kan risikere at gå
tabt og vi så heller ikke nødvendigvis får taget de mere positive ting med
os. Med Neptuns tegnskifte
ændrer tidens trends sig i hvert fald gevaldigt og fra at have svælget i
sårbarheder, svagheder, diagnoser og betegnelser, ofre og tidligere
undertrykte (reelle eller selvudråbte), krav om særlige hensyn, såvel som
drømmen om at få det hele serveret, passivitet og dyrkelsen af
frelserskikkelser og forhåbninger om at disse klarer alle problemerne for os,
bliver det fremadrettet i stedet styrke, mod, handlekraft, skaberkraft,
aktivitet, initiativ og resultater, ved EGEN kraft, som glorificeres. Den maskuline
energi, der de senere år er blevet påduttet at være ”giftig,” får hermed så
også chancen for at vise sig fra sin mere ophøjede og guddommelige – eller
blot konstruktive – side. Hvis bevidsthedsniveauet ellers er til det… For ellers kan 2025
- 2026 overgangen potentielt også bare betyde, at vi går direkte fra
overempatiske trigger warnings til forråelse og
rendyrket brutalitet. Dette kunne
selvfølgelig også potentielt hænge sammen med et andet tema: Konflikt/ krig -
fred – verdenssituationen Psykologisk
krigsførelse og værdikampe har været på sit absolut højeste her i 2020’erne,
dertil kommer så den mere klassisk forståede type konflikt og krigsførelse -
og det kan desværre slet ikke udelukkes at sidstnævnte vil sprede sig
yderligere i 2025. Men det kommer jo nok ikke helt bag på nogle mere. Neptuns indtog i
Vædderen kunne nemlig sagtens henvise til forøget krigspropaganda og
glorificering af krigsmaskinen og soldateruniformen, i tilfælde af, at dele af
befolkningerne skal hverves og resten programmeres til at støtte op om dem. Eller også skal vi
”bare” overtales til at skippe nærmest al tilbageværende velfærd og sociale
ydelser til fordel for forsvarsudgifter. Derudover vil
Saturn og Neptuns Store Konjunktion også finde sted 0 grader Vædderen. Et
større symbol for en hel ny tid, findes nok ikke. Sidst de to mødtes
blev der skrevet verdenshistorie, ved Berlin murens fald – og Sovjetunionens
efterfølgende sammenbrud, enden på den kolde krig. Mens Neptun kan
opløse Saturns rammer, mure og grænser, kan Saturn både begrænse, såvel som
manifestere mere af det domæne, den befinder sig i, så om dens indtræden i
Vædderen, i foråret, byder på eskalation af krig og konflikt eller afslutning
på krig og aggressioner, eller det ene efterfulgt af det andet, vil vise sig.
Uanset hvad, vil der de næste par år, skrives historie og udkommet vil være
en ny ”verdensorden”, med ændringer af verdenskortet og hidtidige grænser og forandringer
i levevis, i forskellig grad for dem, som er hhv. direkte og indirekte
berørt. Sidst fik vi i
Vesteuropa ”den lette omgang” – det er ikke nødvendigvis selvskrevet, at det
bliver sådan igen… På det mere nære
plan, kan Saturn i Vædderen godt gå hen at begrænse individets aktivitets –
og udfoldelsesmuligheder en hel del, Neptun kan til gengæld skabe fascination
og beundring af dem, som ikke lader sig stoppe af udfordringer og modstand, men
formår at sætte noget nyt i gang, ved egen kraft, på trods - hvilket også kan
inspirere andre. Den Store
Konjunktion begynder at trække op, (i Fiskene), i februar 2025 og varer to år
frem. Den når et første – ikke 100 % eksakt - peak i august og så det helt
eksakte i februar 2026. Begge gange helt i starten af Vædderen. Økonomisk
ustabilitet og større skifte i hvad der tillægges værdi En undersøgelse,
kort før jul, viste, at danskernes syn på både egen og landets fremtidige økonomi
var helt i bund – hvilket astrologisk set, er med god grund, (selvom et par
”økonomiske eksperter” naturligvis spillede forundrede.) Der er trods alt
grænser for, hvor meget gaslighting folk hopper på,
når ting tydeligt udspiller sig for egne øjne, i ens helt almindelige
dagligdag + hele verdenssituationen taget i betragtning. I 2025, med Uranus
vandrende igennem den aller sidste del af Tyren – tegnet for fødevarer,
basale ressourcer og økonomi - må vi desværre forvente, at det kan blive meget
vildere, hvad prisstigninger, økonomisk utilregnelighed, udsving, udhuling af
økonomisk råderum, såvel som mulige mangler angår. (Dyrk derfor endelig gerne
selv noget spiseligt, når muligheden opstår igen, lidt har også ret, hvis
pladsen er trang). Samtidig er
Tvillingerne, som Uranus går ind i nogle måneder af året, også forbundet med
handel og markeder, så økonomisk ustabilitet og handelskrige kan være mere
eller mindre et konstant tema i 2025. Danske top aktieindeks,
der ellers havde haft vilde ridt i første del af 2024, havde lige akkurat et
par dage før Plutos tegnskifte (deadlinen) i
november, fået barberet hele årets indtjening væk – her ved årets udgang mere
end det. Med tre ydre planet
tegnskifte, inden for blot måneder af hinanden, kommer der til at ske et
fuldstændigt skifte i trends og værdisætning, hvilket betyder, at det, som op
til nu har været både velset, lukrativt og indbringende vil ændre sig og i stedet
kan byde på store tab, blive decideret fy fy eller blot glide mere i
baggrunden - og det kan såmænd også gå den modsatte vej, (fy fy kan blive
in). De ydre
tidsåndsbeskrivende kollektive planeter kan være i et tegn i mange år, pt.
fra 7 – 20 år, altså nogle gange så længe, at vi fejlagtigt kan komme til at
tro, at sådan her vil det bare altid være, men før eller siden bevæger
planeterne sig altid videre, hvorved nye strømninger og helt andre
fortællinger kommer til - og så er det, at folk kan komme gevaldigt i klemme
– og det specielle her i midt 20erne er, at nu bevæger de sig så ALLE ind i
nyt og ukendt territorium, med ganske kort tids mellemrum. I forbindelse med,
at Uranus forlader Tyren og går ind i Tvillingerne (juli – november 2025 og
igen fra foråret 2026 -2032/33), vil f.eks. klimafortællingen ændre sig –
altså hvad ændringerne skyldes og hvad der skal eller overhoved kan gøres ved
det. I skiftet fra Jord til
Lufttegn vil blikkes løftes mere væk fra jorden og opad mod himlen – og kunne
jo eks vis rette sig lige mod Solen, som et godt bud, på en væsentlig
medvirkende årsag. Vi har allerede her
i årets slutning set, hvordan ATP har mistet milliarder af danskernes
pensionsopsparinger, på diverse ”grønne omstillings investeringer”, (altså
grønne omstillinger, forstået på den måde, som de er blevet udlagt og tolket
de seneste år), der ikke kunne hænge sammen, når det kom til stykket. Vi vil se
mere af den slags. Medicinalindustrien
har også haft rivende medvind i de efterhånden mange år, Neptun har gået gn
Fiskene, (da både planet og tegn, står for netop medicin) – her kan det
heller ikke bare tages for givet at samme vind i sejlene vil fortsætte, når
Neptun først er svømmet videre. Tendensen med et
totalt skifte, i hvad der tillægges værdi, er altså allerede godt i gang, i
forbindelse med Plutos nylige tegnskifte - og vil være fuldført i foråret 2026,
når både Neptun og Uranus er gået endeligt ind i de nye tegn, så det går
stærkt fra nu af. Det vil også sige,
at det ikke just er smart at køre i automatgear, hvad egne økonomiske
dispositioner angår. Alt for langsigtede
og bindende planer er heller ikke det bedste, (og det gælder i det hele taget
på alle leder og kanter i 2025, ikke blot økonomisk), for der skal navigeres
efter, at alt, som i ALT, kan komme op i luften at vende og det bliver højst sandsynligt
ikke i 2025, at det lige lander nogle specifikke steder igen. Sørg for at have
fri adgang til dine værdier, til brug og hurtig omstilling, hvis nødvendigt –
og deriblandt også gerne nogle/mange af konkret slags, med indbygget evig
eller brugbar værdi, no matter what. Et større økonomisk
systemskifte er under opsejling og præcist hvad det fører med sig, kan være
uvist over længere tid. Det kan gå flere veje, potentielt også på samme tid.
All bets are off. De varslede digitale
og programmérbare betalingsformer kan gøre sit indtog. Efterhånden har vi dog
også oplevet så mange forskellige former for nedbrud, at langt flere har fået
øjnene op for, at det vil være umådelig dumt at lade det være på bekostning
af andre alternativer som f.eks. kontanter. Så det, bliver der forhåbentlig
insisteret på at bevare. Der er i øvrigt
fortsat stærkt forhøjet mulighed for flere (endnu) større nedbrud i hele
2025, så udelukkende at have adgang til sine værdier o.a. online er bare ikke
tilrådeligt. Den oprørsånd og de
revolutionære kræfter, som bl.a. Pluto i Vandbæreren varsler, kan i øvrigt
sagtens vækkes til dåd, grundet lige netop både økonomiske og/eller krise/ krigs/forsvars dispositioner og beslutninger, der
ikke vil være populære hos alle. Nyheder,
vidensdeling, kommunikation & kontakt Med Uranus’ måneder
tilbragt i Tvillingerne, vil der også blive rusket op i noget vedr.
kommunikation, formidling, sociale medier, presse og journalistik, nyheder og
vidensdeling; måden det gøres på, måden det (ikke) stoles på, måden det
bruges på eller overhoved er tilgængeligt på. En forsmag på
fremtiden, der altså kan byde på nye og helt anderledes måder at få og dele
nyheder og informationer og være i kontakt med hinanden på. Med Uranus her,
kommer en invitation til at ”free your mind”. Fritænkning og
ytringsfrihed bliver vigtige temaer. Det hidtil
alternative kan blive mainstream og nye alternativer opstå. Der kan dog også forekomme
vanvittige forsøg på at indkapsle og indfange menneskesindet. I løbet af Uranus’
7 år i Tvillingerne kunne vilde tilbud om f.eks. at lade sig teknologisk
tilkoble en hive mind, der tænker for alle eller om at uploade din bevidsthed
til en eller anden maskine og ad den vej ”leve evigt” godt forekomme. Det vil
selvfølgelig kun tiltale dem, som ikke VED, at de allerede har og ER en
bevidsthed, der lever evigt og ej heller er bundet hertil. For ikke at falde i
den slags fælder, gælder det om at udforske, benytte dig af og styrke og
udvikle din naturlige bevidsthedsmæssige evner - og det vil der også være rig
mulighed for, de kommende år. Bevidsthedsudvidelse,
vild energitilstrømning og forhøjet manifestationspotentiale De ydre planeter
repræsenterer energier, der kommer andetsteds fra – udenfor Saturns barriere,
som indbefatter ”the matrix”, såvel som de normer, rammer og strukturer, vi
befinder os i, samfundsmæssigt, hernede på Jorden, såvel som hvad vi kan opfange
med vores fem klassiske sanser. De ydre
planetenergier, kan med mindre, du har en del forbindelser mellem disse og
personlige planeter og placeringer i eget horoskop, derfor godt føles ret
fremmedartede og aparte. Hører du til dem,
der længe eller altid har følt, at der er noget seriøst off ved denne verden
– kan de modsat også være lige det, der manglede og føles mere som kommende
”hjemmefra”. Men kan dog
alligevel også godt virke overvældende, når de vælter ind, som de kommer til at
gøre i 2025. Især hen over sommeren. Rigtig meget kan
brase sammen om ørene på os, på ganske voldsom vis. Med en så stærk
energitilstrømning, som dette år, bliver der måske heller ikke skævet til,
hvad som stadig kunne være værd at bevare og mange kan potentielt også blive
drevet fuldstændig vanvittige af det her vilde influx. Dette kan muligvis
også godt udmønte sig i diverse naturkatastrofer, hvor elementerne raser og
nærmest konkurrerer om, hvad de kan byde ind med af oversvømmelser, jordskælv,
vulkanudbrud, storme, orkaner og naturbrande etc. rundt omkring. Og så er der
selvfølgelig vores primære stjerne, Solen, som kunne komme med endnu større
udbrud, end dem, vi allerede har oplevet. Potentielt også et af de HELT
store. De ydre planeter
repræsenter nemlig også kræfter, der bare er ude af menneskets kontrol. Hvad positive
muligheder angår, så er Saturn & Neptun en super kreativ kombination og
simpelthen bare manifestationsaspektet over dem alle - for her kan alt det formløse netop gives
form - og med et møde på ”forårspunktet”, de max potente 0 grader Vædderen,
som samtidig er apex punktet for det flowende
aspektmønstre, der også inkluderer Uranus og Pluto, vil der blive mulighed
for at tage egne forestillings- manifestations og skaber evner til et HELT
andet niveau end det hidtil har kunnet lade sig gøre. Vi vil simpelthen
både kunne forestille os og også kunne implementere nogle helt andre ting her
på Jorden, end det tidligere har været muligt eller realistisk. Flydende
inspiration, forhøjet kreativitet og kunstneriske peak udfoldelser,
alternative og berigende all round metoder, geniale ideer og opfindelser, som
kan tage form og bringe en hel anden levevis med sig. Frigørelse, så at vi
kan beskæftige os med det, vi brænder for. Metafysiske evner og kapaciteter,
der forøges og bliver mere udbredte og normaliseret, er alt sammen en del af
potentialet. Bevidsthedsmæssige rammer,
kan sprænges, uanset nuværende niveau. Kvantespring kan tages og langt højere
frekvenser bringes ind. Opfattelsen af
Jorden og menneskeheden i forhold til resten af kosmos og øvrigt intelligent
liv kan også udvides. Som nævnt vil vi løfte blikket og opmærksomheden meget
mere fra Jorden og op og ud mod himmelrummet. Dette flowende
aspektmønster har trukket op et godt stykke tid, men har hidtil foregået på
de indre planer – da det har foregået i slutningen af introverte tegn. For dem,
som dyrker deres indre liv, vil det dog allerede i det forgangne år have
været meget mærkbart og kan have fungeret som en vigtig forberedelsesperiode. Ved peaket til
sommer, vil det foregå i udadvendte Luft og Ildtegn (ligesom det vil ved de
efterfølgende peaks i 2026 og ’27 og mange års
efterfølgende aktivitet) og vil derfor også blive mere synligt i udadvendte,
aktive og omtalte begivenheder, handlinger og implementeringer derfra. Det personlige
plan: Nulstilling – Afslutning og nye
begyndelser. Der kommer med
andre ord SÅ meget smæk på energier og ydre omvæltninger, at det vil være
utrolig vigtigt, allerede her fra årets start, at tage virkelig god vare på
dig selv, på en ganske anden seriøs måde end du måske har gjort dig i før,
for at sikre, at du kan håndtere og bære at være i denne forestående
energitilstrømning og bruge den på bedst mulig vis. Det gælder på alle
planer, fysisk, psykisk, mentalt og åndeligt. Det kan blive nødvendigt
benhårdt at prioritere hvad og hvem din tid og energi skal bruges til. Alt,
som dræner eller blot er ligegyldigt energispild, såvel som diverse usunde og
destruktive vaner, vil det være klogt at lade fare nu. I 2025, vil der
helt sikkert være mange døre, der lukker, men også helt nye, der kan åbnes. Overgangen fra
Fiskene til Vædderen er altid forbundet med en afslutning, en nulstilling og
en helt ny begyndelse. Derudover er en Stor Konjunktion i sig selv også en
markant afslutning af en cyklus og begyndelsen på en ny. Udover, at 2025 så
dermed selvfølgelig kunne være oplagt til forsøg på et kollektivt reset, i
den stærkt uheldige Schwab & co. udgave, så kan ideen om en nulstilling
dog også bruges langt mere konstruktivt i eget liv. For der kan også
forekomme mange begrænsende narrativer på det helt personlige plan. Mange af
os kan være hæmmet af diverse oplevelser og erfaringer fra tidligere og de
dertilhørende fortællinger og forestillinger om os selv, vores liv, vores udfoldelsesmuligheder
og hvad der kan og ikke kan lade sig gøre. 2025 er fra starten
af et oplagt år til at gøre op med dig selv, hvad der egentlig er gavnligt at
blive ved med at slæbe rundt på, af den slags, slippe resten, nulstille dig
selv og starte på en hel frisk og kun lade fortiden betyde noget, i det
omfang, du lader den og som er nyttigt for dig, fremover. Det her bliver uden
tvivl et uforglemmeligt år, så klargør dig så vidt muligt til - sikkert midt i
en ring af vildt ydre kaos og mulig destruktivitet - at komme helt op at
svæve, i et nulpunkt og tomrum, af alt og ingenting. Vid dog også, at
det er lige netop herfra, at der reelt kan manifesteres, skabes nyt liv og
nye verdener og hvor ALLE muligheder står åbne. At springe ud i de
muligheder, der tiltaler dig og vove noget mere, vil være oplagt i et år,
hvor pilen peger så meget på Vædderenergien; tegnet for spritnye begyndelser,
pionerånd og mod. Rigtig godt nytår til
alle mine kære klienter og læsere. Må I få det bedst
ud af 2025s vilde energier ✨ Freedom Truth Light ☮ & 💖 Tina © Astrolog Tina
Reinhardt Hansen Slut december 2024 Så er det i aften det sker; Pluto ➡️ ♒ ✨ Pluto indtager i
aften lige omkring kl. 21.30 endegyldigt Vandbæreren, sit hjem de næste 20
år. Ikke flere
generalprøver, ikke flere tilbagetog til foregående tegn. This is it! Alle der har været
tæt på eller for længst er nået over brækpunktet, over måden Stenbukkens domæne
har været forvaltet på de forgangne år, såvel som alle med væsentlige Stenbuk
placeringer, der på et tidspunkt i løbet af de sidste 16 år, har haft Pluto
stående lige ovenpå sig, kan nu glæde sig over, at der går omkring et halvt
århundrede før end dette tegn og de områder, det repræsenterer (se tidligere
opslag) igen får besøg af en af de tre ydre planeter (til den tid Uranus) og
bare noget, der tangerer et lignende fokus igen 😉 Pluto kan fejre sin
100 års fødselsdag, ca. midtvejs i sit ophold i Vandbæreren i 2030 og hvem
ved om menneskeheden i den anledning har kunnet udvide sin bevidsthed så
meget, at vi ikke behøver at lade os glide SÅ langt ud i ekstremerne af
Vandbærerens domæne, som vi kollektivt formåede de sidste år og den sidste
tid af det forgangne tegn. Man har da lov at
håbe 😅 Lige nu og i det
næste lange stykke tid bliver det dog helt early days, med alt hvad det indebærer af spændende nye muligheder
og faldgruber, for Plutos nye tegnplacering. En ny chance. Ingen tegn er gode
eller dårlige, alle har fordele og ulemper - og positive ting kan som bekendt
også fordrejes og misbruges, (som vi i den grad har set!). Men her på tærsklen
har vi alle mulighed for at sætte vores energimæssige præg på de kommende
årtier og gøre vores del til at det går i en gunstig retning for
menneskeheden. Vandbæreren er
tegnet for visioner og idealer, så der kan ligeledes arbejdes med egne af den
slags for eget liv og fremtiden. Til inspiration for
energiarbejde, manifestation o.a. i aften følger her en genopfriskning af
nogle af de temaer, vi skal forholde os til mens Plutos passerer gn
Vandbæreren: ⭐ Bevidsthedsudvidelse
og opvågning. Frihed, frigørelse,
fritænkning, sandhedssøgen, systemkritik. Frisættelse fra
diktater og kontrol. Systemskifte.
Fladere struktur, mindre eller slet ingen (synlig) topstyring. Lige rettigheder
for alle, enten reelt, med frihed og plads til forskelligheder og originalitet
eller den slags ”lighed” hvor alle - med visse undtagelser- lever under lige
kummerlige forhold… Oprør, strejker,
demonstrationer, social uro, mulig revolution og afsættelser. Økonomisk
systemskifte. Hvad kommer i stedet og hvem kommer det reelt til gode? Os alle
eller de få, når det kommer til stykket. Digitalisering –
forøgelse heraf, med medfølgende overvågningstyranni eller et opgør med
dette, således at både gamle og nye alternativer hhv. bevares og opstår, så folk
frit selv kan vælge, hvordan de vil f.eks betale,
fremvise identifikation etc. og hvilke oplysninger og data, de ønsker at dele
med tredjeparter. Fællesskaber
baseret på ligesind, interesser, værdier og
visioner. Fokus på helheden. Alternative
metoder, behandlingsformer og leveformer, der bliver mere mainstream. Det
originale og oprindelige, der vender tilbage, med nyt tilføjet. Oplysning -
væsentlig skjult, tilbageholdt eller fordrejet viden og indsigt, hvis sande form
kun har været forbeholdt de få, spredes ud blandt flere og flere og bliver
til sidst alment kendt. Brugen af
astrologi, numerologi etc. Nye opfindelser og
ny revolutionerende teknologi. Teknologi, der
enten frisætter os eller overtager os eller agere medium for mørkere kræfters
bevidsthed og indtog. Transformation af
internettet og brugen af de sociale medier, som vi kender det i dag Hacking. Cyberangreb. Omfattende nedbrud. Issues vedrørende elektricitet
og strømforsyning, såvel som øvrig energiforsyning Ændring af
foretrukne energiformer. På sigt potentielt
fri energi. Ændring
af/udvidelse af forståelsen af/teorier om himmel/rum/kosmos/Universet og alt,
der opholder sig der. Reel kontakt med
andre intelligente livsformer eller den berygtede fake alien
invasion eller opdagelsen af at en ”invasion” allerede for længst er sket. Nyopdagede
himmellegemer eller sjældne himmellegemer, der returnerer. Vilde Sol udbrud. Indkommende bølge af
kosmisk energi ⭐ Der bliver nok at
tage fat på og boltre sig med. Kom godt med Pluto
ind i Vandbæreren ♒ ✨ I aften er jo
nærmest lidt a la en ”nytårsaften”, hvor vi her træder ind i et nyt ”dobbelt
årti” 😄 🎇🎉 ✨ Freedom Truth Light ☮ & 💖 Tina 19. november 2024 © Astrolog Tina
Reinhardt Hansen |